Deltager tog pis på Simon Cowell: Så stormede han væk fra scenen

- Jeg ser det gennem mine hænder, fordi det er så pinligt og forfærdeligt, skrev en tv-seer om den usædvanlige episode i tv-programmet Britain's Got Talent'

TV-stjernen Simon Cowell blev hevet op på scenen af bugtaleren Jimmy Tamley. Det gik helt galt. (Foto:    Britain's Got Talent' TV Show)
TV-stjernen Simon Cowell blev hevet op på scenen af bugtaleren Jimmy Tamley. Det gik helt galt. (Foto: Britain's Got Talent' TV Show)

Den internationale britiske tv-stjerne Simon Cowell, der er manden bag nogle af verdens største tv-succeser såsom 'X Factor' og 'Got Talent', fik nok af sin egen 'medicin', da han i går aftes som dommer i sit eget program 'Britain's Got Talent' blev inviteret op på scenen af bugtaleren Jimmy Tamley.

I semifinale-nummeret inviterede bugtaleren Simon Cowell op på scenen. Og her fik den kendte tv-stjerne en grim maske på hovedet, mens han blev overfuset med et hav af dårlige jokes. Bugtaleren Jimmy Tamley forsøgte også at få Simon Cowell til at danse can-can - dog uden held.

Kogte af raseri
Den 59-årige Simon Cowell fik nemlig hurtigt nok af 'galskaben' og kogte angiveligt nærmest af raseri, før han stormede ned af scenen. Simon Cowell havde fået nok. Hans grænse var overskredet. Han kom dog lidt senere op på scenen igen for at medvirke i slutningen af nummeret. Simon Cowell så dog ikke ud, som om han var i godt humør.

Det skriver flere britiske medier heriblandt Metro og BBC

(artiklen fortsætter under billedet)

Simon Cowell ligner noget katten har leget med iført en grim maske, mens bugtaleren ydmyger ham med dårlige jokes. (Foto: Shutterstock)
Simon Cowell ligner noget katten har leget med iført en grim maske, mens bugtaleren ydmyger ham med dårlige jokes. (Foto: Shutterstock)
 

Flere tv-seere kommenterede dramaet på twitter. En tv-seer skrev:

'Jeg kan næsten ikke fatte, at Simon Cowell stormede væk fra scenen.'

Og en anden tv-seer skrev:

'Jeg ser det gennem mine hænder, fordi det er så pinligt og forfærdeligt, Det bugtaler-nummer skal stoppes så hurtigt som muligt.'

En kilde tæt på produktionen har dog fortalt den britiske avis Metro, at alt ikke er som det ser ud.

'Simon har det helt fint. Han grinede af nummeret i reklamepausen. Han kunne godt se det sjove i situationen'. Kilden siger i øvrigt, at Simon stormede væk fra scenen, fordi bugtaleren rørte ham på knæet, hvor han har en gammel skiskade.

Simons værste mareridt
Simon Cowells kolleger og meddommere i det populære tv-program kunne også godt se det sjove i situationen. De ved nemlig, at han hader at danse.

 'Britain's Got Talent'-dommeren Amanda Holden sagde følgende ifølge BBC:

'Det er lige som, når man tvinger sin chef til at danse i forbindelse med en julefrokost. Sådan føltes det. Det var selvfølgelig Simons værste mareridt, der blev udspillet, men for os andre var det ganske underholdende'.

1 af 2 Simon Cowell ligner noget katten har leget med iført en grim maske, mens bugtaleren ydmyger ham med dårlige jokes. (Foto: Shutterstock)
2 af 2 TV-stjernen Simon Cowell blev hevet op på scenen af bugtaleren Jimmy Tamley. Det gik helt galt. (Foto: Britain's Got Talent' TV Show)
71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere