Den bedst betalte skuespillerinde i år: Se det her

Scarlett Johansson, Angelina Jolie og Jennifer Aniston topper listen for de bedst betalte skuespillerinder

Scarlett tjener godt, men har i den grad også stadig udseendet med sig. Se hende som gravid snack her. (Video: Splash)

Den amerikanske skuespillerinde med de danske aner, Scarlett Johansson, trak sig i juli måned efter voldsom kritik fra det transkønnede miljø fra sin hovedrolle som den transkønnede Dante 'Tex' Gil i den amerikanske film 'Rub & Tug'. Men hun har alligevel sit på det tørre, når det gælder økonomi. Det amerikanske medie Forbes har nemlig udpeget Scarlett Johansson som den bedst betalte skuespillerinde i 2018 med en svimlende indtjening på 40,5 millioner dollars, der i danske kroner svarer til 265 millioner kroner.  Listen er udregnet fra juni 2017 til juni 2018.

Det skriver flere medier heriblandt Forbes.

(artiklen fortsætter under billedet)

Selv om Scarlett Johansson måtte trække sig fra en hovedrolle for nylig på grund af kritik, kan hun grine hele vejen ned til banken. Hun har nemlig på kun et år tjent 265 millioner kroner. (Foto: All Over Press)
Selv om Scarlett Johansson måtte trække sig fra en hovedrolle for nylig på grund af kritik, kan hun grine hele vejen ned til banken. Hun har nemlig på kun et år tjent 265 millioner kroner. (Foto: All Over Press)
 

Scarlett Johansson giver dermed baghjul til Angelina Jolie, der ligger på en andenplads på Forbes liste over de mest indtjenende skuespillerinder. Angelina Jolie, der er blevet skilt fra sin ægtemand Brad Pitt, tjente hele 28 millioner dollars i den omtalte periode, hvilket i danske kroner svarer til 183 millioner kroner.

De tre bedst betalte skuespillerinder i verden: Jennifer Aniston, Angelina Jolie og Scarlett Johansson.
De tre bedst betalte skuespillerinder i verden: Jennifer Aniston, Angelina Jolie og Scarlett Johansson.
 

Det er også en eks-kone til Brad Pitt, der ligger på tredjepladsen, nemlig Jennifer Aniston, der har tjent 19,5 millioner dollars, der i danske kroner svarer til ca. 128 millioner kroner.

Fjerde og femtepladsen besættes i øvrigt af henholdsvis Jennifer Lawrence og Reese Witherspoon.

Med henblik på listens nr. 1, Scarlett Johansson skyldes hendes flotte indtjening blandt andet hendes rolle som 'Black Widow' i den kommende 'Avengers-film'. Den rolle har indbragt Scarlett Johansson hele 25 millioner dollars - cirka 164 millioner danske kroner. Det er det højeste beløb, som en kvinde nogensinde har fået udbetalt for en rolle. 

1 af 2 Selv om Scarlett Johansson måtte trække sig fra en hovedrolle for nylig på grund af kritik, kan hun grine hele vejen ned til banken. Hun har nemlig på kun et år tjent 265 millioner kroner. (Foto: All Over Press)
2 af 2 De tre bedst betalte skuespillerinder i verden: Jennifer Aniston, Angelina Jolie og Scarlett Johansson. Se nede i artiklen, hvem der tjener mest.(Foto: All Over Press)
34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere