Derfor døde Natalie Cole

Nytårsaften afgik sangerinden ved døden 65 år gammel. Hun havde haft problemer med helbredet i længere tid

Her giver hun prøver på sin musikalske kunnen (Video: AP)

Datteren af Nat 'King' Cole skrantede lang tid før sin død, og det startede måske i virkeligheden, da hun mistede sin far. Natalie var blot 15 år gammel, da faderen tabte kampen mod lungekræft, og herfra gled den unge sangfugl ind i et misbrug. Natalie Cole mistede også sin eneste bror samt en søster, og forbruget af narkotika udviklede sig til heroin og crack-kokain.

Cole til Grammy-uddelingen i 2008. (FOTO: MATT SAYLES) Intl. kendte - 1. jan. 2016 - kl. 18:26 Prisvindende sangerinde død nytårsaften

Karrieren syntes, at være det eneste vedvarende i Natalies liv, indtil den dag kroppen tog til genmæle for de hårde år. I 2008 fortalte hun til offentligheden, at hun havde fået konstateret hepatitis C. Med medicin og behandlinger lykkedes det i høj grad at reetablere leveren, men nyrerne kunne ikke følge med. Deres funktion var helt nede på otte procent, da Natalie blev indlagt akut, og kort tid efter fik hun en tranplantation.

Se også: Cole: Amy-Grammy forkert signal

Natalies donor var ifølge Daily Mail en højgravid kvinde fra El Sálvador, der døde af hjerteanfald, og den tragiske udgang blev Coles redning. Der er mangel på donorer, og den normale levetid for en person med nyresvigt er mellem tre og fem år. Natalie ventede kun otte måneder, og efterfølgende indspillede hun albummet 'Natalie Cole - en Español' for at ære sin redningkvinde og de efterladte.

Men dominoeffekten af hendes flugt fra sorgen var uundgåelig. Som følger af nyretransplantationen, fik Natalie problemer med hjertet, og på årets sidste dag 2015 faldt den sidste brik, da hjertet holdt op med at slå.

13 kommentarer
Vis kommentarer