Derfor holdt jeg op som skuespiller

Hollywood-stjernen Cameron Diaz fødte i december sin første datter og er helt stoppet som skuespiller

Den tidligere Hollywood-stjerne Cameron Diaz, der ifølge filmsiden IMDB har medvirket i hele 56 film, fortæller nu, hvorfor hun helt er stoppet som skuespiller.

Cameron Diaz siger, at hun fik fred i sindet, da hun forlod filmbranchen.

Cameron Diaz ses her i en scene fra filmen 'The Other Woman' fra 2013 sammen med den danske skuespiller Nicolas Coster-Waldau. Foto: Shutterstock.
Cameron Diaz ses her i en scene fra filmen 'The Other Woman' fra 2013 sammen med den danske skuespiller Nicolas Coster-Waldau. Foto: Shutterstock.
 

Den 47-årige tidligere filmstjerne medvirkede i sin gode veninde Gwyneth Paltrows talkshow 'In Goop Health' onsdag, hvor hun forklarede følgende:

- Jeg besluttede, at jeg ønskede nogle andre ting i mit liv. Jeg havde arbejdet så hårdt gennem så lang tid med at lave film. Jeg havde ikke rigtig sørget for at give plads til mit personlige og private liv, fortæller Cameron Diaz til Gwyneth Paltrow.

Men det har Cameron Diaz til gengæld sørget for nu i sit ægteskab med musikeren Benji Madden. Parret fik i januar måned deres første barn, datteren Raddix Madden.

Det skriver flere medier - heriblandt CNN og Independent.

Cameron Diaz er her på den røde løber sammen med sin kollega Tom Cruise i 2010 i forbindelse med deres film 'Knight and Day'. Foto: Shutterstock.
Cameron Diaz er her på den røde løber sammen med sin kollega Tom Cruise i 2010 i forbindelse med deres film 'Knight and Day'. Foto: Shutterstock.
 

Cameron Diaz, der blandt andet har medvirket i film som 'Vanilla Sky', 'Charlie's Angels', 'Vild med Marry' og 'Gangs of New York', er blevet nomineret fire gange til en Golden Globe Award i sin karriere fra 1994 til 2014, hvor hun medvirkede i sin sidste film 'Annie'.

Da Gwyneth Paltrow spørger Cameron Diaz, hvordan det har været at pludselig forlade en succesfuld karriere, svarer Cameron Diaz:

- Fred. Jeg har fundet fred i min sjæl. Jeg begyndte endelig at sørge for mig selv, fortæller Diaz og tilføjer, at hun besluttede sig for at rette sin fokus på sin familie og sine venner, efter i mange år at have ladet andre mennesker bestemme visse aspekter af hendes liv.

- Når du laver en film, er det en perfekt undskyldning for rigtig meget. De ejer dig. Du arbejder 12 timer hver dag i flere måneder. Og du har ikke tid til noget som helst andet. Skuespillere er ligesom små børn. Vi bliver sat i en position, hvor alt bliver ordnet for os, forklarer Diaz og tilføjer:

- Jeg har aldrig rigtig følt mig helt tilpas med den livsstil.

Cameron Diaz med sin ægtemand Benji Madden i vintervejr i New York. Foto: Bulls.
Cameron Diaz med sin ægtemand Benji Madden i vintervejr i New York. Foto: Bulls.
 

1 af 4 Cameron Diaz ses her i en scene fra filmen 'The Other Woman' fra 2013 sammen med den danske skuespiller Nicolas Coster-Waldau. Foto: Shutterstock.
2 af 4 Cameron Diaz er her på den røde løber sammen med sin kollega Tom Cruise i 2010 i forbindelse med deres film 'Knight and Day'. Foto: Shutterstock.
3 af 4 Cameron Diaz med sin ægtemand Benji Madden i vintervejr i New York. Foto: Bulls.
4 af 4 
136 kommentarer
Vis kommentarer