Disney-stjerne: Jeg blev jævnligt seksuelt misbrugt til jeg var 14 år

Den 20-årige skuespiller Bella Thorne afslører nu på instagram, at hun er blevet seksuelt misbrugt gennem hele sin barndom

Her ses Bella Thorne som 14-årig i 2011. Det var på det tidspunkt, at det seksuelle misbrug af hende stoppede. (Foto: All Over Press)
Her ses Bella Thorne som 14-årig i 2011. Det var på det tidspunkt, at det seksuelle misbrug af hende stoppede. (Foto: All Over Press)

I går aftes lokal tid mødte verdens største skuespillerinder op til Golden Globe-festen i Hollywood, hvor de fleste poserede på den røde løber iført sorte kjoler i opfølger-kampagnen til #metoo, der har fået navnet 'Time's up'(Nu er det nok). De sorte kjoler signalerede en slags sympati med de mange kvindelige ofre, der har fortalt deres historier under #metoo-kampagnen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Se stjernerne helt i sort. Video: AP

Men få timer før den store filmfest afslørede den kun 20-årige skuespillerinde Bella Thorne på sin instagram-profil, at hun er blevet jævnligt seksuelt misbrugt gennem hele sin barndom til hun var 14 år gammel. Bella Thorne har været såkaldt barnestjerne og har medvirket i et hav af tv-serier og film. Hun er dog mest kendt for sine roller i Disney-serien 'Shake it up' samt i Disney-filmen 'Frenemies'.

Jeg blev fysisk og seksuelt misbrugt
I sit rystende opslag skrev Bella Thorne følgende:

- Jeg blev fysisk og seksuelt misbrugt gennem hele min barndom, så længe jeg kan huske og frem til jeg var 14 år gammel. På et tidspunkt fik jeg endelig fik modet til at låse min dør om natten og sidde foran døren hele den forbandede nat, mens jeg ventede på, at en person endnu engang skulle udnytte min krop. Igen og igen ventede jeg på, at det skulle stoppe, og det gjorde det også til sidst. Men nogen af os er ikke så heldige, at de kommer levende fra en sådan situation. Jeg opfordrer til i dag at stå op for og støtte alle misbrugte mennesker.

Således skrev Bella Thorne i sit opslag som hun sluttede med at signere med logoet for den nye kampagne #Time's up.

I sit opslag afslørede Bella Thorne dog ikke, hvem der havde misbrugt hende seksuelt gennem det meste af hendes barndom. Bella Thornes opslag er blevet modtaget med kæmpe opbakning og har ind til videre fået 470.900 likes. Næsten en halv million likes.

Sådan ser den 20-årige Bella Thorne ud i dag. (Foto: All Over Press)
Sådan ser den 20-årige Bella Thorne ud i dag. (Foto: All Over Press)
 

Her er et andet billede, hvor Bella Thorne som kun 14-årig er på den røde løber i forbindelse med en filmpremiere i 2011. (Foto: All Over Press)
Her er et andet billede, hvor Bella Thorne som kun 14-årig er på den røde løber i forbindelse med en filmpremiere i 2011. (Foto: All Over Press)
 

 

 

1 af 3 Sådan ser den 20-årige Bella Thorne ud i dag. (Foto: All Over Press)
2 af 3 Her er et andet billede, hvor Bella Thorne som kun 14-årig er på den røde løber i forbindelse med en filmpremiere i 2011. (Foto: All Over Press)
3 af 3 Her ses Bella Thorne som 14-årig i 2011. Det var på det tidspunkt, at det seksuelle misbrug af hende stoppede. (Foto: All Over Press)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen