Disney-stjernes nye job: Laver porno

21-årige Bella Thorne i jobskifte - fra Disney til Pornhub

Du kan se traileren til 'Ham og Hende' lige her. Video: Pornhub

Den 21-årige tidligere Disney-stjerne Bella Thorne har fået et nyt udfordrende job, hvor hun har instrueret en pornofilm for den velkendte porno-hjemmeside Pornhub. Det er den kendte skuespillers debut som filminstruktør, og filmen har fået titlen 'Hende og Ham'.

Det skriver flere medier heriblandt CNN og Independent

I filmen, der indeholder vaskeægte porno-scener, medvirker den 23-årige porno-skuepillerinde Abella Danger, og pornoskuespilleren Small Hands.

- Optagelserne var ganske interessante for mig, fordi skuespillerne dyrkede rigtig sex i filmen, og det har jeg aldrig nogensinde før prøvet at filme. Men generelt kan jeg sige, at der var en god stemning under optagelserne. siger Bella Thorne til New York Post.

Bella Thorne siger, at hendes nye film helt klart er forbudt for børn. (Foto: AP)
Bella Thorne siger, at hendes nye film helt klart er forbudt for børn. (Foto: AP)
 

I et YouTube-klip fortæller Bella Thorne, at hun oprindelig ville lave en jule-horror-film, men det endte altså med at blive en helt anden slags film.

'Jeg vil helt klart sige, at den ligger inde for det område, som man kalder 'forbudt for børn'.

Filmen 'Hende og Ham' er en del af porno-hjemmesiden Pornhubs betalings-univers, der også har andre usædvanlige filminstruktører på listen, heriblandt de kvindelige rappere Brooke Candy og Young M.A.

- Hvis du har det dårligt med at se porno, så er jeg ked af, at det gør dig ubekvem, men lad være med at gøre andre ubekvemme, hvis de har det helt fint med at se porno, fortæller Bella Thorne og tilføjer:

- I sidste ende handler det om sex, og det er altså noget, som den menneskelige krop gerne vil have, behøver og længes efter.

Den 21-årige Bella Thorne fik allerede sit store gennembrud som barneskuespiller i Disney-tv-serien 'Shake it up', hvor hun spillede en af de bærende hovedroller fra 2010 til 2013. Hun har også medvirket i tv-serien 'Famous in love' samt i filmene 'Midnight Sun', 'The Awakening' og 'Amityville'.

1 af 2 Bella Thorne siger, at hendes nye film helt klart er forbudt for børn. (Foto: AP)
2 af 2 Den 21-årige Bella Thorne har lavet pornofilmen 'Ham og Hende'. (Foto: AP)
64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere