Død 23 gange på film: Nu gider han ikke mere

Den 60-årige Hollwood-stjerne Sean Bean er dødtræt af at spille død

Han fik sin krop gennemhullet af pile i 'Ringenes Herre'. Han blev halshugget i rollen som Ned Stark i 'Game of Thrones, og han faldt ud i afgrunden direkte i døden som skurken i James Bond-filmen Golden Eye.

Han har igennem sin 35 år lange karriere mistet livet i hele 23 film. Men nu gider han altså ikke længere at spille død.

Det afslører den britiske Hollywood-skuespiller Sean Bean overfor den britiske avis The Sun

Sean Bean i rollen som Ned Stark, der allerede blev halshugget i den første sæson af 'Game of Thrones'.(Foto: AP)
Sean Bean i rollen som Ned Stark, der allerede blev halshugget i den første sæson af 'Game of Thrones'.(Foto: AP)
 

- Jeg har sagt nej tak til roller, hvor jeg skal dø. Jeg har forklaret det således: 'Publikum ved, at min karakter vil dø, hvis jeg er med i en film, siger Sean Bean til The Sun og tilføjer:

- Jeg skulle have en rolle for nylig. Og de forklarede mig, at jeg skulle dø i filmen. Og jeg sagde: Åh nej, forklarer Sean Bean og fortsætter:

- Og så svarede de: Men er det i orden, at du bliver hårdt såret.

- Og så sagde jeg: Ok, så længe jeg bare overlever.

Sean Bean som skurken i James Bond-filmen Golden Eye. Her får han også en frygtelig død. (Foto: KUP)
Sean Bean som skurken i James Bond-filmen Golden Eye. Her får han også en frygtelig død. (Foto: KUP)
 

Sean Bean forklarer The Sun, at han gennem sin karriere har spillet mange skurkeroller, hvor han altid ender med at dø. Normalt havde han ikke haft de store problemer med, at han skulle dø. Men det ændrede sig, da han fik rollen som den heroiske Ned Stark i tv-serien 'Game of Thrones'.

Ned Stark blev allerede halshugget i det andet sidste afsnit af første sæson tilbage i 2011. Tv-serien udviklede sig i de næste syv sæsoner til at blive en af historiens mest populære tv-serier nogensinde. I den periode blev Sean Beans mindre kendte kolleger lige pludselig mega-stjerner i hele verden, mens han sad hjemme i stuen og så de sidste syv afsnit.

I dag tænker Sean Bean, at det havde været fantastisk, hvis han havde medvirket i hele serien.

- Jeg ville ønske, at jeg var blevet hængende i 'Game of Thrones'. Men forfatteren George RR Martin ønskede at Ned Stark skulle dø, og det gjorde han.

Sean Beans tendens til at miste livet i rigtig mange film skabte i øvrigt i 2014 en kampagne på de sociale medier med titlen: 'Don't Kill Sean Bean'.

1 af 3 Sean Bean i rollen som Ned Stark, der allerede blev halshugget i den første sæson af 'Game of Thrones'.(Foto: AP)
2 af 3 Sean Bean som skurken i James Bond-filmen Golden Eye. Her får han også en frygtelig død. (Foto: KUP)
3 af 3 
38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere