Død fireårig må ikke få Spider-Man på sin gravsten

Disney har gjort det overordentligt svært at efterkomme en britisk drengs allersidste ønske

Olllie Jones med sin far Lloyd, der er frustreret over, at Disney blokerer for planerne om en Spider-Man-gravsten. Foto: Ritzau Scanpix / SWNS
Olllie Jones med sin far Lloyd, der er frustreret over, at Disney blokerer for planerne om en Spider-Man-gravsten. Foto: Ritzau Scanpix / SWNS

En familie fra Kent i England må ikke bruge et motiv af Spider-Man på deres nyligt afdøde søns gravsten.

Det er en kendsgerning, efter familiens far for en god ordens skyld bad Disney om lov, til at putte et motiv af superhelten på gravstenen.

Disney, der ejer rettighederne til Marvel-universet, der omfatter Spider-Man, afviste familiens forespørgsel med den begrundelse, at de vil beholde deres karakteres 'magi.'

Det skriver det britiske medie Metro.

Drengen hed Ollie Jones og døde i en alder af fire år.

Han levede med nervesygdommen leukodystrofi, hvilket også var årsagen til, at han døde.

Ollie Jones døde af sygdommen leukodystrofi, som hans seksårige storesøster også lider af. Foto: Ritzau Scanpix / SWNS
Ollie Jones døde af sygdommen leukodystrofi, som hans seksårige storesøster også lider af. Foto: Ritzau Scanpix / SWNS
 

Magi og uskyldighed
Ollie Jones havde altid været vild med Spider-Man, og selv hans begravelse blev gennemført med Spider-Man-tema.

Derfor tænkte familiens far, Lloyd Jones, at Spider-Man naturligvis også skulle være på gravstenen - men det skulle vise sig ikke at være muligt.

I en email fra underholdningsgiganten afviste de brugen af Spider-Man på gravstenen med forklaringen, at de gerne vil bibeholde uskyldigheden og magien omkring deres karakterer.

I stedet foreslog de, at de kunne sende et billede fra enten en Spider-Man-film eller tegneserie, hvor der var en håndskrevet besked til afdøde Ollie Jones.

- Det havde jeg  ikke lige regnet med. Jeg var sikker på, de ville give os tilladelse til at bruge det, siger Ollies onkel Jason.

Underskriftindsamling
For at forsøge at ændre Disneys beslutning er der nu blevet oprettet en online-underskriftindsamling, der i skrivende stund har fået flere end 13.000 underskrifter.

Indsamlingen er sat iværksat af en Ollies fars skolekammerat Michael Farrow.

Skulle det lykkedes at få Disneys beslutning ændret, har et lokalt byggefirma desuden tilbudt at betale alle udgifter i forhold til den meget omtalte Spider-Man-gravsten.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere