Dømt: Får frataget kørekortet

Den tidligere fodboldspiller erkendte sig skyldig i at have brugt sin mobiltelefon under kørsel i London

Beckham forlader her retten, efter at have modtaget sin dom. Video: AP

Den tidligere fodboldspiller David Beckham har fået frataget sit kørekort i seks måneder, efter han har brugt sin mobiltelefon bag rattet i sin Bentley.

Det skriver flere medier, heriblandt Sky News.

43-årige David Beckham blev taget i at tale telefon i november sidste år, mens han kørte på Great Portland Street i det centrale London.

Torsdag var David Beckham mødt op i Bromley Magistrates Court i London.

Domsafsigelsen var offentlig, og Beckham erkendte sig skyldig.

Prins Harry og hertuginde Meghan ser stolte ud med deres nyfødte søn i armene. Foto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix Intl. kongelige - 9. maj. 2019 - kl. 15:13 Kendt vært fyret efter 'racistisk' billede

Stor bøde
Oprindeligt skulle sagen behandles i forrige måned under en administrativ proces, men den blev udskudt til torsdag, da David Beckham bekræftede, at han selv ville deltage.

I september sidste år - to måneder forinden han blev taget med telefonen i hånden - blev det rapporteret, at Beckham havde kørt for hurtigt. Han havde kørt 95 kilometer i timen i en zone, hvor man kun må køre 64 kilometer i timen.

Privat danner David Beckham par med Victoria Beckham - kendt fra Spice Girls. Foto: AP
Privat danner David Beckham par med Victoria Beckham - kendt fra Spice Girls. Foto: AP
 

For fartovertrædelsen modtog han seks såkaldte strafpoint, der svarer til mellem et og to klip i kørekortet herhjemme.

Se også: Trods utroskab: Danske realitydeltagere er blevet kærester

Ifølge de britiske myndigheders hjemmeside får man frataget sit kørekort, hvis man har 12 strafpoint. Beckham modtog yderligere seks strafpoint for at tale i telefon og landede dermed på 12 i alt.

Ud over fratagelsen af kørekortet har han fået en bøde på 750 pund - svarende til lidt over 6500 kroner.

David Beckham har spillet over 100 kampe for det engelske landshold, inden han indstillede sin fodboldkarriere i 2013.

Beckham er gift med den tidligere Spice Girl-sangerinde Victoria Beckham. Parret har tre sønner og en datter, og de bor i London.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!