Dollars-stjernen 'Krystle' tabte håret og tænkte på selvmord

80'ernes glamourøse tv-skønhed fik et trist liv, da 'Dollars' sluttede

Linda Evans som 'Krystle' og Joan Collins som Alexis i 'Dollars'. Foto: PR
Linda Evans som 'Krystle' og Joan Collins som Alexis i 'Dollars'. Foto: PR

Man skal være moden eller nostalgi-nørd for at kunne huske 'Dollars', som kørte fra 1981 til 1989 i 217 episoder søndag eftermiddag.

Det var soap på højeste plan med skønne kvinder og luskede mandfolk i vanvittige familieintriger.

En af skønhederne var den nu 72-årige Linda Evans, som spillede rollen som Krystle - en af de få sympatiske kvinder i serien - og en hvis hår og 'ansigt' blev kopieret af tusindvis af kvinder.

Linda Evand som blond 80ér skønhed. Foto: AP
Linda Evand som blond 80ér skønhed. Foto: AP
 

Men da tv-serien 'Dollars' eller 'Dynasti', som originaltitlen er, sluttede, begyndte en alvorlig nedtur for den smukke skuespiller.

Der blev nærmest helt stille omkring hende, skriver VG.

Avisen citerer et interview Evans har givet i 'Entertainment Tonight' for nylig i forbindelse med relanceringen af sin bog 'Recipes for Life: My Memories'. Bogen udkom i 2011, men er nu opdateret, og det er ikke alt sammen skønhedslæsning.

Foto: Polfoto Kendte Husker du Dollars? - Sådan ser stjernerne ud i dag

Udover en lille håndfuld tv-film i 90'erne var Evans stort set arbejdsløs og gled helt ud af rampelyset.

Den overgang var virkelig svær for den før så feterede skuespiller, så hun gik seriøst ned med flaget. Intet er værre for en stjerne end at forsvinde i glemsel, fremgår det af bogen, og nedturen resulterede i adskillige depressioner igennem flere årtier.

For godt tre år siden blev depressionerne suppleret med alvorlig fysisk sygdom, hvilket fik amerikaneren til at overveje at begå selvmord.

Linda Evand er i dag en moden dame på 72 år. Foto: All Over
Linda Evand er i dag en moden dame på 72 år. Foto: All Over
 

- Jeg forstod ikke mine depressioner. Mit blodtryk steg - alt var et mareridt, fortæller hun i 'Entertainment Tonight'.

Alligevel valgte Linda Evans at stoppe med at tage sin blodtryksmedicin, fordi hun var træt af bivirkningerne, men det viste sig at være et særdeles uklogt valg, for endte med at falde om og kvæste sit ansigt.

- Nu indså jeg, at jeg trængte til hjælp, fortæller hun.

Se også: 'Dollars' genopstår

Men problemerne var ikke ovre endnu. For i 2013 fik skuespilleren store problemer med ryggen, og det slog endnu en gang benene væk under hende.

I tv-interviewet i  'Entertainment Tonight' stiller Linda Evan op med blondt kort hår, men det er ikke hendes eget.

- Jeg må bruge paryk, for jeg mistede alt mit hår som følge af kortison-behandlingerne mod mine rygsmerter, fortæller hun.

Se også: Blake fra tv-serien 'Dollars' er død

Den tidligere så hårfagre 'Dollars'-stjerne indrømmer, at hårtabet var et alvorligt chok. For det store blonde hår har tilværelsen igennem været hendes signatur, og i den glamourøse 'Dollars'-periode blev hun et idol af samme grund.

Endnu en gang væltede selvmordstankerne ind over hende - ikke mindst fordi smerterne i ryggen var meget voldsomme.

- Nu forstod jeg virkelig, hvad folk mente, når de sagde: 'Måske har jeg ikke behov for at leve længere'. Det kan være så smertefuldt på flere planer at forblive i livet, og ingen kunne redegøre for, hvorfor jeg skulle have så ondt, siger hun.

Hun forklarer, at det at tage sit eget liv reelt var en mulighed,

Se også: Dollars-stjerne: Mit liv ødelagt af voldtægt

I dag er hun smertefri takket være kortisonen - men altså på bekostning af håret

- Det vil nok tage et par år, før det gror ud igen, og i mellemtiden vil jeg ikke tænke mere på det, siger den 72-årige.

Linda Evans har to ægteskaber bag sig, men ingen børn.

I sin bog skriver hun blandt andet, at det egentlig aldrig var planen, at hun skulle være skuespiller.

- Jeg drømte mest om at få børn, en kærlig ægtemand og et smukt hjem. Men skæbnen førte mig ind på en mere utraditionel bane. Jeg har haft smukke hjem og to ægteskaber, der er begyndt med stor kærlighed. Jeg har desuden været stedmor i stedet for mor, så livet blev ikke helt, som jeg drømte om. Men guderne skal vide, at jeg ikke angre noget, skriver hun i sin bog.

 

 

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere