Don McLean skal skilles efter hustruvold

Hustruen får 60 millioner med sig

Den kendte sangskriver Don McLean skal nu skilles efter 30 års ægteskab.

Det skriver nyhedsbureauet AP. Parret er blevet enige om, at hustruen skal omkring 60 millioner kroner med sig ved skilsmissen.

Hustruen Patrisha, der er forfatter og fotograf, har i retten blandt andet oplyst, at den kendte ægtemand har opført sig voldeligt og der er så mange forskelligheder mellem parterne, at de ikke kan forenes.

Parret har to nu voksne børn sammen. McLean, der først og fremmest er blevet kendt for sangen 'American Pie' blev anholdt i januar og sigtet for hustruvold. Et forhold, som han dog benægter.

4 kommentarer
Vis kommentarer