DR-skuespiller slemt forbrændt: Jeg har været heldig

Jakob Oftebro kom alvorligt til skade under optagelserne til serien 'Hamilton'

Jakob Oftebro medvirker i den danske TV-serie '1864'.

Den norske skuespiller Jakob Oftebro, der herhjemme særligt er kendt for sin roller i DR-serien '1864' og Kanal 5-satsningen 'Gidseltagningen', blev forrige lørdag slemt forbrændt under optagelserne til serien 'Hamilton'.

Ulykken skete, da Jakob Oftebro skulle indspille en scene, hvor der blev kastet med en molotovcocktail i et sammenstød mellem politi og demonstranter.

Foto:
Per Arnesen, Miso Film Danske kendte - 25. maj. 2018 - kl. 08:39 Skuespiller fra dansk tv-serie alvorligt forbrændt

Jakob Oftebros manager, Anne Lindberg, bekræftede ulykken over for den norske avis VG, og nu er skuespilleren selv kommet på banen. Det sker på det sociale medie Instagram.

- Tusind, tusind, tusind tak for alt støtte og kærlighed, jeg har fået fra familie, læger, fans, kolleger og venner. Det er uvurderligt. Jeg heler godt og forhåbentlig bliver jeg helt god igen. Jeg har trods alt været heldig, det kunne være gået meget værre, understreger han i opslaget, som kan ses herunder.

Han fortsætter med en løftet pegefinger. For det bør trods alt ikke kunne ske, at man kommer til skade med en molotovcocktail, når man er på arbejde som skuespiller.

- Håber branchen og alle kan lære af dette. Vi er sårbare og må tage vare på hinanden. Alle sammen. Nyd solen og pas på hinanden.

Jakob Oftebro i '1864'. Foto: Per Arnesen, Miso Film
Jakob Oftebro i '1864'. Foto: Per Arnesen, Miso Film

Se også: Pilou mærket af grim ulykke: - Det gør mig så pisse hamrende ked af det

Jakob Oftebro er i det hele taget et kendt ansigt i den danske filmbranche. På et imponerende cv tæller også produktioner som 'Skammerens datter', 'Broen' og den norske storfilm 'Kon-Tiki'.

Blandt de, der har sendt den norske skuespiller en hilsen, er da også den danske stjerne Pilou Asbæk.

- Jakob har arbejdet meget, alt for meget efter min smag. For han rejser rundt og rundt og jeg ser ham ALT FOR LIDT. Og nu er der sket noget med Jakob, med min ven...noget som jeg simpelthen ikke kan forstå kan ske. Jeg sender dig min kærlighed, min støtte og mine tanker. Du er ikke alene. Vi står sammen. Vi må huske at passe på hinanden. Vi har et ansvar for hinanden. Vores arbejdsmiljø er hårdt, er udsat, og ikke altid så sikkert, som man måtte/kunne ønske. Jeg skal på ingen måder gøre mig klog på, hvad der er sket, eller hvordan...det eneste jeg ved er, at min ven er ramt på krop og sjæl. Og det gør mig så pisse hamrende ked af det...God bedring. Love you bro!!, lyder det i en besked, som Pilou Asbæk har lagt på Instagram.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!