Drama i lufthavn: Fitnessmodel smidt af fly

Den kendte fitnessmodel Jen Selter måtte forlade flyet efter en konflikt med personalet

Den smukke fitnessmodel måtte forlade det fly, hun skullet have været med til New York. Foto: All over press
Den smukke fitnessmodel måtte forlade det fly, hun skullet have været med til New York. Foto: All over press

Instagram fitnessdronningen Jen Selter blev smidt af det fly, hun skulle have været med til New york, efter at hun blev uvenner med personalet om bord på American Airlines flyet.

Jen Selter, som er kendt for at lægge billeder på de sociale medier af sin tonede krop, har fortalt New York Post, hvad skænderiet handlede om.

Ifølge fitnessmodellen begyndte konflikten, da hun sammen med sin søster havde siddet i et forsinket fly i Miami i mere end to timer. Hun rejste sig fra sin plads for at strække sig og få sin jakke op på bagagehylden, men det var åbenbart ikke i orden.

Waiting for you...

Et opslag delt af Jen Selter (@jenselter) den

En steward fortalte hende, at det ikke var tilladt, og at hun skulle sætte sig ned igen med det samme. Derfra eskalerede diskussionen.

- Flyet lettede ikke. Jeg sagde til ham, at han skulle slappe af, men han havde noget imod mig, han var virkelig klam, fortæller hun til New York Post.

Ifølge Selter skulle stewarden angiveligt have spurgt hende, om hun gerne ville af flyet, hvor hun svarede ja. Hun forklarede dog senere, at hun havde sagt 'ja' sarkastisk.

Stewarden snakkede herefter med piloten, som tilkaldte sikkerhedspersonalet.

Se også: Numse-trold: Nedbrød internettet før Kim K.

Jen Selter er kendt for at vise sin trænede krop frem på det sociale medie Instagram. Foto: All over press
Jen Selter er kendt for at vise sin trænede krop frem på det sociale medie Instagram. Foto: All over press
 

Vil ikke længere flyve med selskabet
I en video fra optrinnet kan man høre, at en af sikkerhedsfolkene fortæller Jen Selter, at hun ikke er velkommen på flytet.

- American Airlines bestemmer. De vil ikke have dig på det her fly i dag, lyder det i videoen.

Oplevelsen har fået Jen Selter til at skrive på det sociale medier Twitter, at det nu er sidste gang, at hun har fløjet med American Airlines.

Hun blev dog nødt til at tage et af selskabets fly til New York, da det ville have været for besværligt for fitnessdronningen at ændre hele bookingen.

Hun understreger dog, at hun er helt færdig med American Airlines efter den sidste tur.

81 kommentarer
Vis kommentarer