Dybt tragisk dødsfald: Superstjerne donerer kæmpebeløb

Historien om en sort sikkerhedsvagt, der mistede livet, imens han passede sit job, er kommet Kanye West for øre

Kanye West har været i sit gavmilde hjørne. Foto: AP
Kanye West har været i sit gavmilde hjørne. Foto: AP

Der kan man tale om god stil.

Rapperen Kanye West blev så berørt, da han hørte historien om, hvordan sikkerhedsvagten Jemel Roberson på tragisk vis mistede livet. Faktisk blev han så berørt, at han nu har valgt at donere knap en million danske kroner, 986.000 kroner, til familien.

Det skriver TMZ.

Hollywood-stjernen frygter for, at de skovbrande, der lige nu hærger Californien, får store konsekvenser for hende. Foto: AP/Evan Agostini flash - 10. nov. 2018 - kl. 16:47 Kim Kardashian evakueret: Frygter for sit hjem under skovbrand

Roberson arbejdede som sikkerhedsvagt på Manny's Blue Room Bar i Chicago, hvor han natten til søndag i sidste uge måtte beordre flere fulde kunder ud af biksen.

En af dem vendte tilbage kort tid efter bevæbnet med en pistol og åbnede ild. Ifølge flere amerikanske medier besvarede Roberson ilden, fik pascificeret gerningsmanden, som han holdt tilbage, indtil politiet ankom.

Da politiet kom, så betjenten, at Roberson var bevæbnet og besluttede sig for at skyde Roberson, der ellers var iført en hat med påskriften 'Security'.

Han blev 26 år.

Jemel Roberson mistede livet, da han blev skudt af politiet, imens han passede sit arbejde. Foto: AP
Jemel Roberson mistede livet, da han blev skudt af politiet, imens han passede sit arbejde. Foto: AP

Politiet i Illinois har igangsat en undersøgelse, som vil kaste lys over tragedien, og imens har West altså som et plaster på såret doneret det høje beløb til familien, som havde startet en indsamling for at skaffe økonomisk hjælp.

Se også: Kritik mod Kim Kardashian: Lad hende dog være et barn

Her var målet 10.000 dollars, svarende til 65.000 kroner, men det blev mangedoblet af Kanye West, som har doneret 150.000 dollars.

Roberson voksede op Wicker Park, som ligger i det nordlige Chicago. Han var den ældste af fire og drømte ifølge hans venner om at blive politimand. Han var desuden meget involveret i kirken.