Eddie Murphy kan 'vælte' Saturday Night Live efter 35 år

Den populære komiker og hans ti børn sætter show-fans på den anden ende

Her joker Eddie Murphy med Bill Cosby. Video: AP

Hvis der er noget, som kan få amerikanerne op af stolen, så er det sketch-showet 'Saturday Night Live' på NBC. Det kan være hylende morsomt, skrigende 'ondt' og vanvittigt rørende.

Af samme grund gik millioner af tilhængere nærmest amok, da de hørte, at en af komikkens største stjerner, Eddie Murphy ville gæsteoptræde i Saturday Night Live (SNL) for første gang i 35 år.

I de kredse er Murphys gæsteoptræden nærmest lig med et kongeligt besøg, og det har da også fået andre personligheder til at ønske at gæsteoptræde samtidig med Eddie Murphy.

I mange amerikaneres optik er Murphys gæsteoptræden nærmest lig med et kongeligt besøg. Foto: AP
I mange amerikaneres optik er Murphys gæsteoptræden nærmest lig med et kongeligt besøg. Foto: AP
 

Ifølge New York Post og avisens Page Six har både Chris Rock ('Dødbringende våben' og 'Drengerøve') samt Dave Chapelle ('A star is born' og 'Undercover Brother') lagt billet ind på at gæsteoptræde ved samme lejlighed.

Se også: Vildt familiefoto: 57-årig stjerne er far til ti

At det på alle planer er stort, at Murphy på denne måde krydser sit eget spor, kan ses ved, at alle hans ti børn vil være til stede under begivenheden.

Den ferile charmør har ti børn. Foto: ABACA USA/PA Photos
Den ferile charmør har ti børn. Foto: ABACA USA/PA Photos
 

Den 58-årige meget fertile charmør har børn i alderen et til 30 år med adskillige kvinder: Max (et år) samt en tre-årig datter Izzy med sin nuværende forlovede, Paige Butcher. Hertil kommer børnene Bria, 30, Miles, 27, Shayne, 25, Zola, 19, og Bella, 17, med ekskonen Nicole Murphy. så er der sønnen Eric, 30, som han fik med Paulette McNeely samt sønnen Christian, 29, hvis mor er Tamera Hood. Kryddersilden Mel B er mor til Murphys 12-årige datter, Angel.

- Alle mine børn bliver fløjet ind, så de kan overvære det, oplyser Eddie Murphy.

Se også: Kendt skuespiller i sorg: Min bror er død

Uvist af hvilke årsager er Murphys medstjerne fra 80'ernes SNL, Joe Piscopo ikke inviteret tilbage til det gamle komiske sketch-show. Det bekræfter han selv.

Og mens gætterierne når nærmest hysteriske højder i forsøget på at regne ud, hvem der bliver de heldige showdeltagere sammen med komiker-kongen Murphy, har der bredt sig en forventningens glæde, idet Murphy har antydet, at han dukker op i et par af sine gamle klassiske karakterer. Det var de roller, der var med til at gøre ham til den stjerne, han er i dag.

72 kommentarer
Vis kommentarer