Efter hasteindlæggelse: Popstjerne aflyser koncerter

Den 25-årige sangerinde Demi Lovato har aflyst sine næste koncerter, efter hun tirsdag måtte lade sig indlægge

Flere medier var samlet foran popstjernens hus, da nyheden om Demi Lovatos overdosis brød ud. Video: AP

Hungrende Demi Lovato-fans må vente med at se popstjernen svinge hofterne på scenen igen.

Hun skulle oprindeligt have optrådt ved en velgørenhedskoncert i Toronto i den kommende weekend, men koncerten er aflyst, efter hun blev indlagt tirsdag på grund af en overdosis.

'På grund af seneste nyt er RBCxMusics velgørenhedskoncert for Kids Help Phone (en velgørenhedsorganisation ,red.) med Demi Lovato og Jason Mraz på søndag på RBC Echo Beach blevet aflyst. Billetter vil automatisk blive refunderet', skriver koncertarrangeøren Live Nation Ontario på sin Twitter-profil.

Den amerikanske popstjerne Demi Lovato. Foto: AP Intl. kendte - 25. jul. 2018 - kl. 03:30 Demi Lovato hasteindlagt

Efterfølgende har Jason Mraz retweetet Live Nation Ontarios opslag, hvor han håber, at Lovato snart kommer ovenpå igen.

'Kære venner. Grundet omstændigheder ude af vores kontrol, vil vi ikke spille i Toronto denne weekend. Jeg undskylder over for mine og Demi Lovatos fans. Vi ønsker hende god bedring', skriver Mraz på sin Twitter-profil.

Stoffer og alkohol
Demi Lovato blev kørt med ambulance fra sit hjem i Hollywood Hills tirsdag til Cedars Sinai Medical Center, hvorefter hun blev indlagt. Det skete angiveligt efter en overdosis af et for avisen endnu ukendt stof.

Demi Lovatos talsperson har fortalt, at hun er i stabil tilstand.

Hendes tilstand er dog tilsyneladende ikke god nok til, at hun kan optræde.

Den 25-årige sangerinde har tidligere haft problemer med både alkohol og stoffer, hvor hun i sine teenageår udviklede afhængighed af begge rusmildler.

Fra 2012 til marts 2018 berettede hun dog om, at hun ikke havde rørt alkohol i den periode.

I sin nyeste single 'Sober' fra 2018 synger Lovato dog om, at hun har fået et tilbagefald.

Lovato skulle også have optrådt i Atlantic City onsdag 26. juli, men denne koncert er også blevet aflyst.

Det vælter ind med bønner til den indlagte stjerne. Foto: All over press Intl. kendte - 25. jul. 2018 - kl. 15:17 Stjernerne støtter indlagt popstjerne: Du skal have hjælp

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere