Efter indlæggelse: Britney bryder tavsheden

Det, jeg har brug for lige nu, er en lille smule privatliv til at håndtere alle de hårde ting, som livet byder mig, lyder det blandt andet fra sangerinden

Det amerikanske medie Billboard kunne i begyndelsen af april fortælle, at Spears var blevet indlagt

For godt en måned siden lod Britney Spears sig indlægge på psykiatrisk afdeling, og siden har der været masser af rygter om, hvordan det går med den 37-årige sangerindes sindstilstand.

Siden 3. april har der været helt stille på Britneys profil på Instagram, men natten til onsdag brød hun den tavshed med en opdatering om, hvordan hun har det.

I et lille videoklip, som popsangerinden har postet, glæder hun sine mange fans ved at sige, at det går fint.

- Men min familie har den seneste tid været igennem en stressende tid med bekymringer, og jeg har haft brug for tid til at bearbejde det. Men I skal ikke bekymre jer - jeg er meget snart tilbage, siger Britney Spears blandt andet.

Ud over det korte klip, har Spears også skrevet besked til sine følgere på Instagram. Her fortæller hun, at alle de vanvittige rygter, der har været om hende og hendes familie ikke lige frem har hjulpet hende.

- Jeg har prøvet at tage lidt tid for mig selv, men alt der er sket, gør det bare værre for mig. Lad være med at tro på alt, I læser og hører, skriver hun blandt andet og henviser til en række falske mails, der har floreret.

- Min situation er speciel, men jeg lover, at jeg gør, hvad der er bedst lige nu. Måske ved I det ikke om mig, men jeg er stærk, og jeg står op for det, jeg vil have. Jeres kærlighed og dedikation er fantastisk, men det, jeg har brug for lige nu, er en lille smule privatliv til at håndtere alle de hårde ting, som liver byder mig, skriver Britney og fortsætter.

- Hvis I vil give mig det, vil jeg være taknemmelig for evigt!

Syg far
Det amerikanske medie TMZ har tidligere skrevet, at Britneys mentale problemer blandt andet skyldes, at hun stadig er påvirket af sin fars sygdom.

Han har på kort tid været igennem to operationer på grund af store problemer med tarm og tyktarm. Jamie Spears har haft helbredsproblemer, siden der gik hul på hans tyktarm sidste år.

Aflyser alt
I november skrev Britney Spears på sin Instagram-profil, at hun ville aflyse alle shows på grund af sin fars sygdom.

'For et par måneder siden blev min far indlagt, og han døde næsten. Vi er så taknemmelige for, at han er kommet levende igennem det, men han har stadig lang vej foran sig', forklarede hun.

'Jeg er nødt til at tage den svære beslutning at lægge min fulde energi og fokus hos familie i denne tid,' lød det fra superstjernen.

Se også: Britney bøjer sig: Hoster op med formue til eks'en

Det er ikke første gang, den blonde superstjerne lader sig indlægge. Også i 2007 var Britney Spears indlagt på en psykiatrisk afdeling.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!