Efter kirkemord: Verdensstjerne beskyldes for meddelagtighed

Skuespilleren Leah Remini beskyldes for at opildne til mord på Scientology-medlemmer

Scientology raser over Leah Remini. Foto: Omar Vega
Scientology raser over Leah Remini. Foto: Omar Vega

Den amerikanske skuespiller Leah Remini, som blandt andet er kendt for sin rolle som Carrie i hitserien 'Kongen af Queens', beskyldes af Scientology for at opildne til mord, efter et at deres medlemmer blev brutalt myrdet 4. januar 2019.

Det skriver flere internationale medier om onsdag, heriblandt australske The Sydney Morning Herald.

Leah Remini spillede sammen med Kevin James i 'Kongen af Queens'. Foto: Jeff Neumann
Leah Remini spillede sammen med Kevin James i 'Kongen af Queens'. Foto: Jeff Neumann
 

Mordet blev begået i Scientologys australske hovedkvater i Sydney, da en 16-årig dreng stak et 24-årig medlem ned med en køkkenkniv. Den 24-årige arbejdede for Scientology og besøgte kirken med sin mor, som skulle deltage i en cermoni.

Se også: Vil frelse 15-årig fra Scientology

Scientology raser over Leah Remini, da hun er vært på det yderst kritiske program 'Scientology and the Aftermath', som sendes på den amerikanske tv-station A&E.

11. januar modtog den amerikanske tv-station et brev fra Scientologys talsperson, Karen Pouw. Hun skriver blandt andet, at den amerikanske skuespiller er med til at skabe et ondskabsfuldt og religiøst had mod deres kirke.

'Der er blod på jeres hænder. I flere år har A&E's ledelse ignoreret vores advarsler mod serien, som inspirerer til vold og fordomme. Jeres intention er at skabe had og lave penge på det. Nu er der sket et mord', skriver hun også i brevet.

Se også: Tre kvinder sagsøger Scientology

Hverken Leah Remini eller A&E har svaret på brevet.

'Kongen af Queens'-skuespilleren var medlem af Scientology i over 30 år. Hun forlod kirken i 2013, da hun mente, at kirkens topledelse var bundkorrupt.

Tom Cruise er et prominent medlem af Scientology kirken. Foto: Paul White
Tom Cruise er et prominent medlem af Scientology kirken. Foto: Paul White
 

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere