Efter Luke Perrys død: Her er familiens ord

Skuespilleren efterlader sig en datter på 18 år og en 21-årig søn

Luke Perry blev bare 52 år. Få en gennemgang af hans karriere - og et gensyn med nogle af hans største roller - her. Video/redigering: Hollywood Reporter/Kristian Hansen

Efter få dages indlæggelse på et hospital i Burbank i Californien døde Luke Perry mandag i en alder af bare 52 år.

Onsdag i sidste uge blev han akut indlagt efter et slagtilfælde og efterfølgende lagt i kunstigt koma.

Siden har offentligheden ikke rigtigt fået nye meldinger om, hvordan det gik med 'Beverly Hills 90210'-stjernen - lige indtil den triste nyhed om Perrys død kom mandag aften dansk tid.

Ifølge skuespillerens talsmand var Luke Perry omgivet af sine børn, 18-årige Sophie og sønnen Jack på 21 år, da han døde. Ved hans side var også hans forlovede, Wendy Madison Bauer, ekskonen Minnie Sharp, hans mor Ann Bennett, stedfaderen, Steve Bennett, og hans to søskende.

Luke Perry er død i en alder af 52 år. Foto: REX Intl. kendte - 4. mar. 2019 - kl. 18:58 Blev kun 52 år: Luke Perry er død

Nu har familien sat ord på deres tab.

- Familien sætter pris på den strøm af støtte og bønner, der er blevet sendt til Luke fra hele verden og beder nu respektfuldt om fred i denne tid med svær sorg. Der vil på nuværende tidspunkt ikke komme yderligere udtalelser, udtaler familien ifølge Variety i den kortfattede meddelelse. 

Mens 'Beverly Hills'-fans i hele verden har håbet, at Luke Perry var i bedring under sin indlæggelse, tyder meget på, at hans seriekæreste, Shannen Doherty, der spillede Brenda, godt vidste, hvor det bar henad.

Da hun forleden blev spurgt til, hvordan han havde det, knækkede hendes stemme:

- Han skal ... Bliv bare ved med at sende positive, dejlige tanker, og det er det eneste, jeg vil sige, lød det fra Doherty.

Succesfuldt comeback
Luke Perry gjorde for nylig comeback i ungdomsserien 'Riverdale', hvor han spillede Fred Andrews.

Han har desuden medvirket i Quentin Tarantino-filmen 'Once Upon a Time in Hollywood' om Charles Manson, der endnu ikke har haft premiere.

En ny sæson af 'Beverly Hills 90210' er desuden på vej, men her var det ikke planen, at han skulle have en stor rolle.

Se også: Medie: Her er handlingen i ny 'Beverly Hills 90210'-serie

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere