Efter måneders hemmelighedskræmmeri: Nu har verdenskendt realitystjerne født

Kylie Jenner har holdt lav profil omkring hendes graviditet, som i lang tid var hemmelig. Først nu bekræfter hun, at hun har født en sund og rask pige. 

Nu har den verdenskendte realitystjerne født. Det bekræfter hun på sin Instagram-profil. Foto: All Over Press
Nu har den verdenskendte realitystjerne født. Det bekræfter hun på sin Instagram-profil. Foto: All Over Press

I september kom det frem, at Kylie Jenner, og hendes 25-årige rapper-kæreste Travis Scott angiveligt skal være forældre.

Siden da har Kylie Jenner ikke bekræftet sin graviditet, og der har siden hen været adskillige rygter om, at reality-stjernen endda allerede skulle have født. Men først nu er det endelig bekræftet, at hun har født en sund og rask pige.

Det bekræfter hun på sin Instagram-profil med en lang følelsesladet tekst om, hvordan graviditeten har været. Et forløb, som hun har holdt hemmeligt overfor sine mange millioner af følgere på Instagram. Det undskylder hun i teksten, og skriver samtidig, at hendes graviditet har været den skønneste og mest livsbekræftende oplevelse, hun nogensinde har haft. Hun kommer til at savne tiden, skriver hun.

♥️

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

Kardashian-familien har været mere end almindeligt stille på de sociale medier, efter det kom frem, at Kylie Jenner skulle være gravid med sit første barn, men nu er den glædelige nyhed altså ikke længere nogen hemmelighed. Den lykkelige nybagte mor har for kort tid siden lagt en video på sin Instagram-profil, hvor hun mindes de mange gode stunder under sin graviditet.

Kylie Jenner var ikke med på familiens årlige julekort. Hun har ellers været med alle årene, siden hun var helt lille, men i år har Kardashian-familien holdt helt lav profil grundet graviditeten. Foto: All Over Press

18 kommentarer
Vis kommentarer