Efter massiv kritik: Nu taler konen

Portia de Rossi står bag sin kone, Ellen DeGeneres

Ellen DeGeneres og Portia de Rossi blev gift i 2008. Foto: Ritzau Scanpix
Ellen DeGeneres og Portia de Rossi blev gift i 2008. Foto: Ritzau Scanpix

Talkshow-dronningen Ellen DeGeneres, 62, har den seneste tid været genstand for voldsom kritik, efter det er kommet frem, at arbejdsforholdene på hendes talkshow halter.

Medarbejderne har klaget over både mobning og racisme i en undersøgelse, der blev foretaget efter en række hårde anklager fra anonyme kilder.

Nu er Ellen DeGeneres' kone, Portia de Rossi, 47, kommet på banen med støtte til sin partner.

'Til alle vores fans... vi ser jer. Tak for støtten,' skriver hun til et billede på Instagram, som viser et stort banner med teksten 'Jeg står bag Ellen'.

Efter teksten følger en række hashtags som klare opfordringer til de Rossis følgere om at give Ellen DeGeneres deres støtte.

Se også: Beskyldt for racisme og mobning: - Jeg er skuffet

Det skal stoppe
For få dage siden undskyldte Ellen DeGeneres selv i en mail til medarbejderne, hvor hun lovede, at arbejdsmiljøet skal ændres.

I mailen skriver Ellen DeGeneres, at det aldrig var hensigten at skabe et dårligt arbejdsmiljø på talkshowet.

Ellen DeGeneres har haft utallige gæster på besøg i talkshowet. Her tidligere præsident Barack Obama. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Ellen DeGeneres har haft utallige gæster på besøg i talkshowet. Her tidligere præsident Barack Obama. Foto: Kevin Lamarque/Reuters

'Allerede første dag på vores show fortalte jeg alle, at 'The Ellen DeGeneres Show' ville være et sted med glæde - ingen ville nogensinde hæve deres stemme, og alle ville blive behandlet med respekt', skriver DeGeneres og tilføjer:

'Naturligvis ændrede noget sig, og det er jeg skuffet over.'

DeGeneres giver udtryk for, at hun er glad for, at hendes produktionshold tager hånd om problemet.

'Jeg har også lært, at folk, der arbejder med mig og for mig, også taler på mine vegne og fejlagtigt repræsenterer, hvem jeg er, og det bliver nødt til at stoppe,' skriver DeGeneres i mailen.

Talkshowet er blevet sendt over 18 sæsoner, og det er blevet til i alt 2800 episoder.

75 kommentarer
Vis kommentarer