Efter nye billeder af Ozzy: Nu raser hans datter

Kelly Osbourne har ikke meget til overs for de fans, der fokuserer negativt på faderens svigtende helbred

Ozzy Osbourne var ikke til at kende med de grå lokker. Foto: Ritzau Scanpix
Ozzy Osbourne var ikke til at kende med de grå lokker. Foto: Ritzau Scanpix

Ozzy Osbourne var ikke til at kende, da han i forrige uge begav sig ud i offentligheden for første gang i lang tid.

'Mørkets fyrste' var blevet grå i toppen og virkede tydeligt mærket af sine helbredsmæssige problemer. Og det er der ikke noget at sige til.

Den 71-årige Black Sabbath-legende afslørede i januar, at han var blevet ramt af den alvorlige, neurologiske sygdom Parkinsons syge. Desuden kæmper han med flere andre alvorlige helbredsproblemer.

Ozzy Osbourne er næsten ikke til at kende. Foto: Backgrid/Ritzau Scanpix Intl. kendte Første billede i måneder: Stjerne ikke til at kende

I et interview med engelske Metro retter Ozzys datter, Kelly Osbourne, nu skytset mod dem, der skrev negative ting om faderens udseende, da billederne ramte de sociale medier:

'Det, I skriver om ham og gør mod ham, er modbydeligt. Han er blevet opereret i rygraden. Han har Parkinsons, og han har haft brækket halsen. Han har skullet lære at gå helt forfra igen.'

Ozzy Osbournes datter, Kelly, er rasende på dem der skriver negativt om ham på sociale medier. Foto: AP
Ozzy Osbournes datter, Kelly, er rasende på dem der skriver negativt om ham på sociale medier. Foto: AP
 

'Og i peger på ham og skriver 'se, hvor syg han ser ud'. I burde skrive: 'Jeg kan ikke begribe, at han kan gå igen. Se hvor fantastisk han er', lyder meldingen fra Kelly, der også forklarer, hvorfor Ozzy er blevet gråhåret:

- Fordi han har Parkinsons, er han i risikogruppen. Han kan ikke få farvet sit hår, før corona-epidemien er overstået, og jeg prøver i øvrigt at overtale ham til ikke at få det farvet igen.

Kelly Osbourne fortæller dog også, at familien har mødt masser af positiv energi, efter at billederne blev offentliggjort:

- Det har været helt fantastisk og meget rørende at opleve den kærlighed, der har strømmet os i møde fra hans fans og fra venner og bekendte.

87 kommentarer
Vis kommentarer