Efter rædselsår: Syg sangerinde aflyser stor nytårskoncert

Ariana Grande skulle i aftes have optrådt i Las Vegas. Sygdom tvang hende til at aflyse

Ariana Grande optræder i efteråret i Danmark. Foto: AP
Ariana Grande optræder i efteråret i Danmark. Foto: AP

Lørdag aften skulle Ariana Grande have ønsket sine fans godt nytår ved en stor koncert i Las Vegas.

Men den 25-årige sangerinde blev tvunget til at melde afbud og dermed skuffe de mange, der havde sikret sig billet til showet på Cosmopolitan.

Se også: Derfor har verdensstjernen vendt sit juletræ på hovedet: Se det utrolige billede

På sin Instagram-story fortalte Ariana Grande selv, at det var sygdom, der fik hende til at aflyse koncerten.

'Vegas, jeg har for for tiden nogle sundhedsproblemer og er mere end ked af, at jeg ikke kan se jer i denne weekend. Jeg elsker jer og ser frem til at kunne gøre det godt igen næste år', skrev hun.

Hvad sangerinden præcis fejler, er ikke officielt meldt ud, men det normalt velorienterede amerikanske medie TMZ.com skriver, at det er en bronkitis, der satte en stopper for hendes show.

Mac Miller døde som 26-årig. Foto: Amy Harris/Invision/AP Intl. kendte - 7. sep. 2018 - kl. 23:32 Rapperen Mac Miller er død

Ariana Grande har været gennem et hårdt 2018. I september døde hendes ekskæreste, rapperen Mac Miller. Måneden efter brød hun forlovelsen med komikeren Pete Davidson.

Se også: Sangstjerne giver forholdet dødsstødet

I december holdt Grande en følelsesladet tale under Billboards Women in Music, hvor hun modtog den prestigefulde Woman of the Year-pris.

– Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er interessant, at det har været et af de bedste år i min karriere, men det værste år i mit liv, sagde hun, mens hun kæmpede mod tårerne. 

Koncerten i Las Vegas skulle have været Ariana Grandes sidste i 2018. Til foråret tager hun hul på en ny stor verdensturné, som sender hende en tur forbi Royal Arena i København til september.

Ariana Grande skal optræde i Royal Arena næste år. Foto: Chris Pizzello INTL. MusikNYT - 15. dec. 2018 - kl. 15:36 Verdensstjerne gæster Danmark

60 kommentarer
Vis kommentarer