Efter sexskandale: Stjernekomiker kommer til Danmark

Sidste gang den Emmy-vindende komiker Louis C.K. besøgte Danmark, blev showet udsolgt på få minutter.

Fem kvinder stod i 2017 frem og anklagede Louis C.K. for sexchikane - og komikeren lagde sig fladt ned og indrømmede det hele. Foto: AP/Brad Barket.
Fem kvinder stod i 2017 frem og anklagede Louis C.K. for sexchikane - og komikeren lagde sig fladt ned og indrømmede det hele. Foto: AP/Brad Barket.

Amerikaneren Louis C.K., der er en af USA's mest succesfulde komikere, kommer til Danmark.

Det sker 23. maj, hvor Louis C.K. indtager Royal Arena i København, skriver koncertarrangøren All Things Live Denmark i en pressemeddelelse.

Louis C.K. har ellers holdt sig mere eller mindre ude af rampelyset siden 2017, hvor han erkendte at have udsat fem kvinder for sexchikane i 1990'erne og 2000'erne.

På trods af dette betragtes Louis C.K. fortsat som et af de største navne inden for standup. Han har turneret med et væld af shows. Det seneste var 'Louis C.K. 2017'.

Louis C.K. fik sit store internationale gennembrud med den autobiografiske tv-serie 'Louie', som han selv skrev, instruerede, klippede og spillede hovedrollen i.

Han har gennem årene modtaget flere priser, heriblandt flere Emmy-priser for 'Louie'.

Louis C.K har for alvor gjort sig uheldig bemærket, efter at have gjort grin med de overlevende fra skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School hvor 17 omkom. Foto: Chris Pizzello Intl. kendte - 2. jan. 2019 - kl. 06:01 Komiker i shitstorm efter hemmelig optagelse

Indrømmede sex-chikane
I 2017 gik det imidlertid ned ad bakke for Louis C.K., da flere kvinder anklagede komikeren for sexchikane.

Beskyldningerne kom blandt andet fra to kvindelige komikere, som fortalte til den amerikanske avis The New York Times, at de var blevet udsat for sexchikane tilbage i 2002.

Ifølge kvinderne var Louis C.K. "begyndt at onanere", da de befandt sig på hans hotelværelse under en festival for komikere.

En anden kvinde fortalte, at han onanerede under en telefonsamtale i 2003. Louis C.K. endte med at erkende chikanen, som kom fra i alt fem kvinder.

'Disse historier er sande. På daværende tidspunkt sagde jeg til mig selv, at det, jeg gjorde, var okay, for jeg viste aldrig min penis til en kvinde, uden jeg spurgte først, hvilket også er sandt. Men jeg lærte senere i livet, for sent, at det ikke er et spørgsmål for dem, om de vil se min penis, når man har den slags magt over personen. Det er et stort dilemma for dem,' sagde han i en udtalelse.

'Den magt, jeg havde over de kvinder, var, at de så op til mig. Og den magt brugte jeg uansvarligt. Jeg har angret mine handlinger. Og jeg har forsøgt at lære af dem. Og løbe fra dem. Nu ved jeg, hvor stor effekt mine handlinger har haft.'

Se også: Fældet af MeToo: Nu gør han comeback

Han sagde desuden, at kvinderne ikke kunne dele deres oplevelser på grund af hans stærke position i comedy-miljøet.

'Der er ikke noget af det, jeg tilgiver mig selv for. Og det skal jeg forene, med den jeg er. Men det er intet, når man sammenligner det med den opgave, jeg har efterladt dem med. Jeg ville ønske, at jeg havde brugt deres beundring for mig til at være et godt eksempel på, hvordan en mand bør være, og at jeg havde guidet dem som komikere. For jeg beundrede også deres arbejde,' lød det i udtalelsen.

Uanmeldt comeback
I knap et år efter holdt komikeren lav profil, indtil han uanmeldt mødte op på New Yorks populære standupklub Comedy Cellar, hvor han gennemførte et 15 minutter langt show.

Siden har Louis C.K. lavet enkelte mindre shows i New York.

Se også: Amerikansk sexolog: Derfor onanerer mænd foran kvinder

Komikeren indledte allerede turnéen med sit nye show i november 2019 i USA. Han vil i løbet af året besøge både Mexico og Canada - og altså nu også Danmark.

Sidste gang Louis C.K. besøgte Danmark, var i 2016. Her blev showet udsolgt på få minutter.

Billetsalget til showet i maj i år begynder torsdag den 16. januar klokken 12.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere