Efter søns kræftsygdom: Verdensstjerne skal være far igen

42-årige Michael Bublé skal sammen med sin kone Luisana Lopilato være forældre til deres tredje barn

Michael Bublé og Luisana Lopilato skal være forældre til deres tredje barn. Foto: AP/Darryl Dyck
Michael Bublé og Luisana Lopilato skal være forældre til deres tredje barn. Foto: AP/Darryl Dyck

Crooneren Michael Bublé afslørede til en prisuddeling, at han skal være far til sit tredje barn sammen med sin 30-årige kone Luisana Lopilato.

Det skriver mediet Today.

Michael Bublé afslørede den store nyhed, da han var vært ved Juno Awards i Vancouver.

- For fem år siden, da jeg var vært for første gang i Regina, førte det held med sig. Jeg var gravid - jeg mener, min kone var gravid med vores første barn. Nu er jeg her, fem år senere. I har gjort det igen! Vi venter os med nummer tre, proklamerede den stolte popstjerne fra scenen.

Parret er allerede forældre til Noah på 4 og Elias på 2.

Se også: Bublé: Elsker at folk har sex til hans musik

På Instagram viser Bublés kone Luisana Lopilato sin gravide mave for første gang.

Den gode nyhed kommer blot halvandet år efter, at Michael Bublés ældste søn Noah fik konstateret kræft.

- Vi er helt ødelagte over den nylige cancer-diagnose for vores ældste søn, Noah. Vi har altid været meget åbne om vigtigheden af familien og kærligheden til vores børn', hed det dengang i en udtalelse fra Bublé-parret.

Heldigvis kunne familien ånde lettet op, da lægerne i april sidste år erklærede parrets ældste søn rask.

Se også: Michael Bublés kræftramte søn i bedring

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!