Efter swinger-afsløring: Nu skal de skilles

Thomas Middleditch, der er bedst kendt for sin rolle som Richard Hendricks i 'Silicon Valley', og hans kone igennem fem år har annonceret deres skilsmisse

Nu er det slut. Foto: Getty Images
Nu er det slut. Foto: Getty Images

Efter fem års ægteskab har skuespilleren Thomas Middleditch og hans kone, Mollie, valgt at ende deres forhold.

Det skriver People, der har fået adgang til skilsmissebegæringen fra parret.

Skilsmissen kommer kun et år efter, at skuespilleren, der er bedst kendt for hovedrollen i serien 'Silicon Valley', afslørede over for Playboy, at de to var i et åbent ægteskab og holdt gang i forholdet ved at swinge med andre folk.

Ifølge begæringen har de angivet 'uforsonlige forskelligheder' som grunden til skilsmissen.

I interviewet med Playboy fortalte skuespilleren om deres stærke forhold, der til dels skyldtes, at de to så andre end hinanden.

Hans idé
Det var Thomas Middleditch, der introducerede idéen om andre sengekammerater i soveværelset til sin kone.

- Til hendes forsvar - i stedet for at sige: 'fuck dig, jeg skrider', sagde hun: 'lad os finde ud af det her'. For at være helt ærlig har swingerlivet reddet vores ægteskab.

Skuespilleren er i interviewet meget ærlig om, at han har brug for langt mere sex, end hans nu ekskone.

- Vi har forskellige lyster, og vi skændtes altid over det. Men det er bedre end at føle, man ikke bliver hørt, og at du skal gå med det alene. Jeg er seksuel. Jeg har altid troet, at jeg var en romantiker, og at jeg ville blive forelsket, og de lyster ville forsvinde. Det gør det i nogle år, og det er nok til, at man tænker: 'Jeg skal giftes, så bliver det helt anderledes', fortæller han og fortsætter:

- Men det er en del af mig. Og hvis det er en del af dig, som du synes, er vigtig, skal du finde en måde til at udforske det på, fordi det er forfærdeligt at undertrykke det.

Fortrød udtalelse
Han fortæller også, at de to har haft et specielt sæt regler, der har været langt strengere end dem, de har hørt fra andre swingere.

Kort efter at interviewet blev udgivet, fortalte Thomas Middleditch, at han fortrød, hvor åben han havde været om sit og konens privatliv.

- For at være ærlig, er det en ting, jeg ville tage tilbage. Det var dårligt udført. Jeg har lært, at jeg skal holde tingene lidt tættere ind til brystet.

Parret søgte om skilsmisse 22. maj.

49 kommentarer
Vis kommentarer