Efter tidligt dødsfald: Nu fortæller Luke Perrys datter om sin far

Skuespillerens 18-årige datter Sophie bryder tavsheden efter faderens tidlige død

Luke Perry havde flere store film- og serieroller. Få et tilbageblik her. Video: Hollywood Reporter

Efter få dages indlæggelse på et hospital i Burbank, Californien døde Luke Perry mandag aften dansk tid i en alder af bare 52 år.

Den kendte 'Beverly Hills 90210'-stjerne blev indlagt i sidste uge efter et slagtilfælde og efterfølgende lagt i kunstigt koma.

Indtil nu har familien - bestående af hans to børn, 18-årige Sophie og sønnen Jack på 21 år, samt hans forlovede, Wendy Madison Bauer, og hans ekskone, Minnie Sharp, bedt om ro til at håndtere hans uventede død i fred, men nu bryder datteren tavsheden i et opslag på sin Instagram-profil.

Luke Perry blev bare 52 år. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 5. mar. 2019 - kl. 08:52 Efter Luke Perrys død: Her er familiens ord

Hun var i Malawi, hvor hun efter alt at dømme arbejdede frivilligt, da faderen blev indlagt, men nåede lige hjem i tide til at få sagt farvel.

'Meget er sket den seneste uge. Alt er gået så stærkt. Jeg nåede lige hjem fra Malawi for at være sammen med min familie. Og i de seneste 24 timer har jeg modtaget overvældende meget kærlighed og støtte. Jeg kan ikke svare alle de mange hundredvis smukke og dybfølte beskeder, men jeg ser dem, og jeg takker jer alle sammen for at sende positive tanker til mig og min familie', skriver hun i opslaget.

'Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige eller gøre i denne situation. Det er noget, man aldrig får lært, hvordan man skal håndtere - især ikke når det hele sker i fuld offentlighed. Så bær over med mig og vid, at jeg er taknemmelig for al den kærlighed. Bare på en stille måde', tilføjer hun.

Perrys var sammen med sin ekskone, Minnie Sharp, der er mor til Sophie Perry og hendes tre år ældre bror, fra 1993 til 2003.

Intl. kendte - 4. mar. 2019 - kl. 20:48 Kollegaer reagerer på vennen 'Dylans' død

30 kommentarer
Vis kommentarer