Efter Twitter-fejde: Nu har sangerinde stjålet ekskæresten

Demi Lovato blev uvenner med sangerinden Halsey sidste år. Nu er Lovato set hånd i hånd med hendes eks

Her ses G-Easy og Demi Lovato holde i hånd ved Warwick Nightclub i Hollywood. Foto: Mega
Her ses G-Easy og Demi Lovato holde i hånd ved Warwick Nightclub i Hollywood. Foto: Mega

Sidste sommer bød på en god, gammeldags Twitter-fejde mellem de to sangerinder Demi Lovato og Halsey, og meget tyder på, at uvenskabet kan gå hen og blusse op nu.

Det skyldes, at der netop er dukket nye billeder op fra en natklub, hvor Demi Lovato holder i hånd med Halseys ekskæreste rapperen G-Eazy.

I øjeblikket har den 29-årige G-Eazy og den 23-årige Halsey sat deres forhold på pause. Det annoncerede Halsey 3. juli.

Se også: Kendt sangerinde går fra kæresten

Tabu eller ej?
Demi Lovato og Halseys anstrengte forhold startede tilbage i juni 2017, da Halsey var ude med kritik af kvindelige heteroseksuelle sangere, der synger om biseksualitet i deres sange.

- Biseksualitet som tabu. 'Don't tell your mom' or 'We shouldn't do this' or 'This feels so wrong but it's so right', sagde hun blandt andet i et interview med Paper.

Her nævnte Halsey godt nok ikke Demi Lovato ved navn, men meget tydede på, at det var henvendt mod Lovatos nummer 'Cool For The Summer' fra 2015, da Lovato synger 'Shhh, don't tell your mother'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Halsey kritiserede blandt andet Demi Lovato sidste år for hendes nummer 'Cool Of The Summer' fra 2015. Foto: AP
Halsey kritiserede blandt andet Demi Lovato sidste år for hendes nummer 'Cool Of The Summer' fra 2015. Foto: AP
 

Blevet venner igen
Som modsvar valgte 25-årig Demi Lovato at skrive et tweet på sin Twitter-profil, hvor hun gør lidt grin med Halseys interview.

'Du ved, en sang er et hit, når nogen snakker om teksten to år efter', skrev Demi Lovato på sin Twitter-profil i slutningen af juni 2017.

Artiklen fortsætter under billederne.

Demi Lovato havde en større diskussion tidligere på året. Nu har hun smidt brænde på bålet igen ved at holde i hånd med Halseys ekskæreste G-Eazy. Foto: AP
Demi Lovato havde en større diskussion tidligere på året. Nu har hun smidt brænde på bålet igen ved at holde i hånd med Halseys ekskæreste G-Eazy. Foto: AP
 

G-Eazy ved MTV Movie and TV Awards i 2018. Foto: AP
G-Eazy ved MTV Movie and TV Awards i 2018. Foto: AP
 

Siden skulle de to sangerinder angiveligt være blevet gode venner igen, men spørgsmålet er naturligvis, om de også vil være det, når Halsey har set billederne af Lovato sammen med G-Eazy.

Se også: Fadæse: Forrykt popdiva i Forum

 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere