Ekskæreste med hjerteskærende besked efter dj's pludselige død

Der er ikke sluppet mange informationer ud om Aviciis pludselige død. Men det er strømmet ind med afskedshilsner til den unge musiker

Sidste gang, Avicii spillede live, var den 5. august 2016 i Pildammsparken i Malmø. (Foto:Pelle Nilsson / All Over Press)
Sidste gang, Avicii spillede live, var den 5. august 2016 i Pildammsparken i Malmø. (Foto:Pelle Nilsson / All Over Press)

Med en hjerteskærende besked på det sociale medie Instagram skriver den afdøde Aviciis ekskæreste et farvel.

Hun indleder opslaget med, 'Kom nu, babe, du må ikke give op. Vælg mig. og jeg skal vise dig kærlighed.'

'Dette er teksten fra en sang, Tim skrev til mig. Jeg ville ønske, at jeg havde kunne leve op til det. I de år, vi var sammen, var han den, jeg kunne sige alt til og min bedste ven.'

'Nu kan jeg ikke se på Bear (hendes hund, red.) uden at tænke på, at jeg aldrig kommer til at se hans ansigt igen. Jeg samler fortsat tankerne og tak for alle jeres hilsener.'

'Væk mig når alt er ovre, for jeg vil ikke have, at det her er virkeligheden,' afslutter hun opslaget med og referer til Aviciis megahit 'Wake me up'. Parret var sammen fra 2011 og til 2013

Se også: Flækkede en tand: Sådan kom Avicii til Danmark

Single til slut
Ifølge det amerikanske medie Metro havde Tim Bergling, der er Aviciis borgerlige navn, ikke en kæreste, da han døde.

Tidligere har han været sammen med modellen Racquel Natasha Bettencourt. Et forhold, der sluttede i 2014.

Flere medier skriver, at der ikke ligger en kriminel handling bag den unge musikers pludselige død.

Mindehøjtidelighed
På Sergels Pladsen i Stockholm mødte tusindvis af fans lørdag op for at vise sympati med kunstneren, skriver Ekspressen.

Arrangørerne holdt taler, hvor de beskrev Aviciis store bedrifter og spillede nogle af hans største hits.

- Det er sjældent, at man møder en person, der har musik helt ind sjælen. Jeg kan høre og spille hans musik når som helst og hvor som helst i verden. Med det samme kan jeg mærke euforien.

- Kan vi få alle på Sergels Pladsen til samle hænderne i en hjerteform til sangen 'Levels', lød det fra dj-kollegaen Tim Henry ifølge Ekspressen, inden han spillede en af Aviciis største hits.

Mindehøjtideligheden varede indtil klokken 17.

Avicii blot blev 28 år. Han blev fundet død fredag på et hotel i Oman. Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.

Sergels Pladsen i Stockholm var fyldt til randen med mere end 3500 fans, der var sammen om at sørge over musikerens pludselig død. (Foto: Frederik Persson / Ritzau Scanpix)
Sergels Pladsen i Stockholm var fyldt til randen med mere end 3500 fans, der var sammen om at sørge over musikerens pludselig død. (Foto: Frederik Persson / Ritzau Scanpix)

Foto: Ritzau Scanpix. Intl. kendte - 21. apr. 2018 - kl. 13:46 Nu taler politiet om Avicii's pludselige dødsfald: - Vi ved hvad der er sket

Jim Morrison fotograferet i Paris, hvor han kort tid senere døde. Foto: All Over Kendte 28 kendte: Se de sidste billeder, der nogensinde blev taget af dem

38 kommentarer
Vis kommentarer