Eksmand bryder sammen under eftersøgning

Skuespiller Naya Rivera har været forsvundet siden 8. juli

8. juli modtog alarmcentralen et opkald fra en kvinde, som havde fundet Naya Riveras barn alene i en båd. Politiet offentliggjorde kort efter denne video fra stedet. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Den amerikanske skuespiller Naya Rivera forsvandt onsdag på en bådtur med sin fire år gamle søn, Josey, og er ikke blevet set siden.

Søndag fortsatte den storstilede eftersøgning af den 33-årige 'Glee'-stjerne ved søen Lake Piru i Californien, hvor sønnen så hende hoppe i vandet, men hun kom aldrig retur. Både hendes familie og eksmand, Ryan Dorsey, deltog - tydeligt berørte.

Det skriver blandt andre People.

Naya Rivera er særligt kendt for sin rolle i tv-serien 'Glee'. Foto: Mario Anzuoni / Ritzau Scanpix Intl. kendte - 11. jul. 2020 - kl. 12:05 Her er de sidste billeder af 'Glee'-stjernen

Artiklen fortsætter efter billederne ...

36-årige Ryan Dorsey deltog søndag i eftersøgningen af sin ekskone Naya Rivera. Foto: BACKGRID/Gice Woot/Ritzau Scanpix
36-årige Ryan Dorsey deltog søndag i eftersøgningen af sin ekskone Naya Rivera. Foto: BACKGRID/Gice Woot/Ritzau Scanpix

Ryan Dorsey og Naya Rivera er forældre til sønnen Josey, som er den sidste, der har set sin mor i live. Foto: BACKGRID/Gice Woot/Ritzau Scanpix
Ryan Dorsey og Naya Rivera er forældre til sønnen Josey, som er den sidste, der har set sin mor i live. Foto: BACKGRID/Gice Woot/Ritzau Scanpix

Også Naya Riveras mor, far og bror deltog søndag i eftersøgningen. Foto: Jack/BACKGRID/Ritzau Scanpix
Også Naya Riveras mor, far og bror deltog søndag i eftersøgningen. Foto: Jack/BACKGRID/Ritzau Scanpix

Ryan Dorsey og Naya Rivera var gift fra 2014 til 2018 og sammen har de sønnen Josey.

Naya Riveras far, George, har været til stede ved eftersøgningen i flere dage. Søndag var også hendes mor, søster og bror til stede, og familiemedlemmerne til den forsvundne skuespiller deltog aktivt i eftersøgningen.

Se også: Rørende besked midt i mareridt: - Jeg vil altid elske dig

Siden 9. juli, dagen efter hun forsvandt, har politiets formodning været, at Naya Rivera er død.

Den fireårige dreng Josey blev fundet alene i båden, og ifølge myndighederne virkede han sund og rask trods moderens forsvinden.

Det er usikkert, om drengen selv var i vandet for at svømme med sin mor og har formået at komme tilbage i båden.

Ryan Dorsey og Naya Rivera fotograferet sammen i 2016. Arkivfoto: Brian To/Variety/Shutterstock
Ryan Dorsey og Naya Rivera fotograferet sammen i 2016. Arkivfoto: Brian To/Variety/Shutterstock

Tidligere har politichef Kevin Donoghue fortalt People, at der er sket flere drukneulykker i søen gennem årene, hvilket kan skyldes den dårlige sigtbarhed i vandet. Det er samme årsag, som kan gøre det svært at finde en person i vandet efterfølgende.

- At søge i vandet er virkelig svært. Nogle gange kan det tage flere dage, før vi finder spor eller en krop, sagde politichefen.

Naya Rivera er bedst kendt for sin rolle som cheerleaderen Santana Lopez i den populære tv-serie 'Glee'.

Flere stjerner fra 'Glee' har været ramt af en lang række tragedier. Her kan du læse mere om den såkaldte 'Glee'-forbandelse. (+)

1 af 2 Ryan Dorsey var gift med Naya Rivera fra 2014 til 2018. Søndag deltog han i eftersøgningen af sin ekskone og var tydeligt knust over den formodede ulykke. Foto: BACKGRID/Gice Woot/Ritzau Scanpix
2 af 2 33-årige Naya Rivera formodes druknet. Arkivfoto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
18 kommentarer
Vis kommentarer