Eksorcisme-rus førte til drab på Freemans sted-barnebarn

Morgan Freemans sted-barnebarn blev dræbt af sin kæreste, mens han råbte 'Forsvind, djævle!'

Morgan Freeman sammen med sit sted-barnebarn, E'Dena Hines, til Golden Globes-prisuddeling tilbage i 2005. (Foto: AP)
Morgan Freeman sammen med sit sted-barnebarn, E'Dena Hines, til Golden Globes-prisuddeling tilbage i 2005. (Foto: AP)

Det var angivelige eksorcisme, der natten til søndag var årsagen til at skuespilleren Morgan Freemans sted-barnebarn, 33-årige E'Dena Hines, på dramatiske vis blev stukket ihjel på gaden i New York.

Ifølge New York Post fortæller vidner, hvordan E'Dena Hines' kæreste, Lamar Davenport, skreg om djævle og Jesus, mens han gentagne gange huggede en kniv i hende.

'Forsvind, djævle! Jeg flår dig ud, djævel. I Jesus navn, jeg flår dig ud', skal Lamar Davenport have råbt ifølge George Hudacko, der overværede drabet fra sin lejlighed og ringede efter hjælp.

- Pigen larmede meget og skreg, siger Hudacko til avisen.

E'dena Hines og Morgan Freeman ses her til premieren på 'The Dark Knight' i New York i 2008. (Foto: ALLOVER) 112 - 16. aug. 2015 - kl. 22:49 Morgan Freemans sted-barnebarn stukket ihjel

New York Post skriver, at Lamar Davenport var så stærkt påvirket af stoffer, at han befandt sig i en slags psykose, da han gik amok.

16 gange skal han ifølge avisen have stukket sin kæreste.

E'Dena Hines boede sammen med Lamar Davenport, som kastede sig over hendes lig og stadig lavede en stikke-bevægelse med sin arm uden dog at have en kniv i hånden, da politiet fik ham vredet løs fra hende.

Kniven sad på det tidspunkt i den 33-årige kvindes bryst, fortæller en politi-kilde til Daily Beast.

Se også: TV: Morgan Freeman er hash-afhængig

Davenport er blevet sigtet for mord af anden grad, hvilket ifølge den amerikanske straffelov betyder, at han kan idømmes fængsel på op til livstid.

E'Dena Hines' bedstemor har tidligere været gift med Hollywood-skuespilleren Morgan Freeman.

- Hendes venner og familie var så heldige at opleve, hvad hun stod for som person. Hendes stjerne vil fortsætte med lyse i vores hjerter, tanker og bønner. Må hun hvile i fred, udtaler Morgan Freeman i en pressemeddelelse.

Her er Morgan Freeman og E'Dena Hines på den røde løber ammen tilbage i 1998. (Video: Splash).

15 kommentarer
Vis kommentarer