Elizabeth Sung er død: Blev 63 år

63-årig Elizabeth Sung, der har været med i en række tv-serier siden 1988, er død

Elizabeth Sung er død som 63-årig. Foto: All Over Press
Elizabeth Sung er død som 63-årig. Foto: All Over Press

Elizabeth Sung var en del af tv-serien 'The Young and the Restless' i løbet af 1990'erne, da hun spillede rollen som Luan Volien. Tirsdag 22. maj gik skuespilleren dog bort som blot 63-årig.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News og Hollywood Reporter.

Elizabeth Sung har spillet med i mange tv-serier, men hun er bedst kendt for sin rolle i 'The Young and the Restless'. Hun har dog kortvarigt været med i flere prominente serier heriblandt 'Bones', 'Skadestuen', 'The Sopranos', 'Hawaii Five-0', 'Heksene fra Warren Manor' og 'NCIS: Los Angeles'.

Hun blev født og voksede op i Hongkong og talte flydende mandarin og cantonesisk. Hun tog til USA som ung for at danse ballet og gik senere ind i tv-branchen. Ifølge hende selv var der dog en lidt pudsig grund til, at hun endte USA.

- Da jeg var lille, var jo meget lav, og jeg havde meget høje søskende. Så mine forældre tænkte: 'Hvorfor sender vi ikke hende til USA, så hun kan vokse?', så jeg startede på en balletskole og blev grebet af det, sagde Elizabeth Sung til Actors Reporter i 2011.

'Coalition of Asian Pacifics in Entertainment' (CAPE), der er en forening for asiater i underholdningsbranchen, har skrevet en hilsen til Elizabeth Sung på Twitter.

'Hvil i fred, Elizabeth Sung - til en pioner og en ven', skriver CAPE.

Dødsårsagen er endnu ikke kendt.

Se også: Stjernernes bodyguard er død: Blev kun 38 år

Se også: 'Et ubetinget lavpunkt': DR-værts store nedtur

Skærm

Mest læste i flash!