Elton John: Min veninde stjal min kæreste

Der er ingen sure miner mellem Elton John og Sharon Osbourne, selv om hun engang stjal hans kæreste

Elton John og ægtemanden David Furnish til sangerens årlige AIDS Foundation Oscar Party 2015. (Video: Splash)

De har i årevis haft et fasttømret venskab og delt mange oplevelser med hinanden, og det til trods for at Sharon Osbourne, der er gift med heavy metal-musikeren Ozzy Osbourne, engang stjal Eltons Johns kæreste.

Det afslørede venneparret forleden i et talkshow, skriver Toronto Sun.

Han forsvandt
- For mange år siden - og jeg taler om mange år siden - opholdte jeg mig på Waldorf Astoria Hotel med min daværende kæreste, og han forsvandt. Han kom ikke tilbage til værelset, og jeg fandt først ud af det mange år senere (at han havde været sammen med Sharon Osbourne red.), fortalte den britiske musiklegende, da han forleden gæstede venindens talkshow 'The Talk'.

Se også: Elton John: Ville gerne have haft datter

Afsløringen fik dog ikke nogen større betydning for de to venners forhold til hinanden, forsikrede Elton John.

- Ved du hvad, jeg elskede hende, og jeg elsker hende stadig. Det var så sjovt, da hun fortalte mig det. Jeg græd, fordi jeg grinte så meget. Jeg sagde: 'Det var der, han gik hen', fortalte den 68-årige sanger.

Se også: Elton John ender bitter strid med sin mor

Under talkshowet så Sharon Osbourne dog også sit snit til endnu engang at undskylde for episoden.

- Jeg er meget ked af det. Det var dog ikke min skyld, han var interesseret i min frimærkesamling, jokede den 63-årige talkshowvært.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere