Emma Stone beskyldt for 'whitewashing': Undskyldte foran alle

47-årige Sandra Oh sendte stikpiller afsted, da hun i nat var vært ved Golden Globe-showet

Emma Stone måtte undskylde fra salen. Foto: Ritzau Scanpix
Emma Stone måtte undskylde fra salen. Foto: Ritzau Scanpix

De store amerikanske prisuddelinger har det med at danne ramme om politiske budskaber. Det har man set ved Oscar-showet, hvor mange mørke skuespillere undrede sig over, at hvide altid løb med størstedelen af nomineringerne.

Og nattens Golden Globe var ingen undtagelse.

Se også: Superstjerne i overraskende tale: Takkede satan

Sandra Oh var den første vært nogensinde af asiatisk herkomst, og det brugte skuespilleren som springbræt til at påtale 'whitewashing' i Hollywood - altså tendensen med, at man lader folk med lys hud spille andre etniciteter. I Sandra Ohs åbningsmonolog lød det.

- 'Crazy Rich Asians' er nomineret i aften for bedste film - musical eller komedie. Det er den første spillefilm med en asiatisk-amerikansk hovedrolle siden 'Ghost in the Shell' og 'Aloha', jokede Oh fra scenen ifølge flere amerikanske medier.

I 'Ghost in the Shell' og 'Aloha' spiller henholdsvis Scarlett Johansson og Emma Stone kvinder med asiatiske rødder.

Og umiddelbart efter joken zoomede kameraet ind på Emma Stone, der ytrede.

- Jeg beklager.

Sandra Oh gav den gas fra scenen. Foto: Ritzau Scanpix
Sandra Oh gav den gas fra scenen. Foto: Ritzau Scanpix

Kridhvid kvinde
Ifølge flere medier spredte der sig en undren blandt publikum, som ikke helt kunne lure, om det var en joke eller ej. Imens holdt Sandra Oh taknemmeligt sine hænder op til hjertet.

Louis C.K har for alvor gjort sig uheldig bemærket, efter at have gjort grin med de overlevende fra skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School hvor 17 omkom. Foto: Chris Pizzello Intl. kendte - 2. jan. 2019 - kl. 06:01 Komiker i shitstorm efter hemmelig optagelse

Emma Stone tager whitewashing i Hollywood meget alvorligt. I 'Aloha' spiller hun en karakter, der nedstammer fra Hawaii, Asien og Sverige, og hun modtog meget kritik for at spille den rolle som en kridhvid kvinde. Til News.com.au udtalte Emma Stone i 2015, at hun var blevet modtagestation for mange vittigheder, og at hun 'lærte på makroniveau om den vanvittige historie med whitewashing i Hollywood, og hvor udbredt problemet i virkeligheden er'.

Det var i det hele taget en god aften for Sandra Oh, der vandt prisen for bedste skuespillerinde i en tv-dramaproduktion. Dermed blev hun ifølge BBC den første med asiatiske rødder, der gjorde det i næsten 40 år.

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere