Emmy-vinder død efter fald fra balkon

Lydmikser James M. Emswiller er styrtet i døden under optagelserne til filmen 'You Are My Friend' med blandt andet Tom Hanks på rollelisten. I 2015 vandt Emswiller en Emmy for sit arbejde i HBO-filmen 'Bessie'

James Emswiller er død. Foto: Privat
James Emswiller er død. Foto: Privat

En tragedie har fundet sted under indspilningen til filmen 'You Are My Friend' med Tom Hanks som en af de bærende skuespillere. Torsdag var lydmikser James M. Emswiller ude for at ryge en smøg på en balkon.

Han fik det dog skidt og faldt uheldigt bagover balkonens murstenvæg. Hans kolleger hørte faldet, og ambulancefolk kom hastende til stedet, men han døde senere på hospitalet.

Det skriver flere medier heriblandt Mirror. Ifølge mediet blev Emswiller 61 år.

Det var her i dette boligkompleks i Pennsylvania, at James Emswiller faldt ud over balkonen. Foto: AP
Det var her i dette boligkompleks i Pennsylvania, at James Emswiller faldt ud over balkonen. Foto: AP

Dødsfaldet fandt sted i Mount Lebanon, Pennsylvania, torsdag. Det skete angiveligt i en pause mellem to optagelser, og Tom Hanks var ifølge flere medier til stede under optagelserne.

Produktionsselskabet bag filmen  'You Are My Friend', Sony Pictures, har efter dødsfaldet skrevet i en officiel udmelding, at dødsfaldet er 'en frygtelig tragedie' og 'at deres tanker går til Jims familie, venner og kolleger'.

Glenn Weiss på knæ foran sin udkårne i nat. Foto: AP Film, tv & radio - 18. sep. 2018 - kl. 07:26 Tog kæmpe chance midt på scenen til nattens Emmy-uddeling

Politiet i Pittsburgh har bekræftet ifølge deadline, at de efterforsker dødsfaldet.

James M. Emswiller, som også blev kaldt Jim, vandt en Emmy i 2015 for sit arbejde i HBO-filmen 'Bessie'. I løbet af sin karriere stod han blandt andet krediteret på næsten 80 film heriblandt 'The Avengers'.

Se også: Kæmpe søgsmål: Guitarist smidt ud af historisk band

Se også: Fældet af MeToo: Nu gør han comeback

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere