Endegyldigt: Hollywood-stjerner har sendt skilsmissepapirerne ind

Jennifer Garner og Ben Affleck mødte hinanden tilbage i 2003 og blev gift to år senere. Men nu er skilsmissen officiel

Det flotte celebre par har i denne uge indsendt deres skilsmissepapirer. Foto: AP
Det flotte celebre par har i denne uge indsendt deres skilsmissepapirer. Foto: AP

I Hollywood går tingene nogle gange ret hurtigt. Skuespillere falder for hinanden til filmoptagelser, de bliver forelskede, bliver gift og så går de fra hinanden. Mange gange inden for få år.

Men for Jennifer Garner og Ben Affleck ser det ikke helt sådan ud. De to mødte hinanden i 2003 under optagelserne til filmen 'Daredevil' og blev gift to år senere. Og der skulle gå ti år før, at de to besluttede, at de ikke skulle være sammen længere.

Ægteskabet mellem Johnny Depp og Amber Heard holdt kun i 15 måneder. Foto: AP Kendte Syv kendisbrud, der rystede Hollywood

Det er derfor heller ikke nyt, at parret for to år siden annoncerede, at de ikke længere skulle være sammen. Men alligevel er det først nu, at de to har valgt at sende deres skilsmissepapirer afsted og dermed endegyldigt sige farvel til at have hinanden som ægtemand og hustru.

Det er sket i denne uge erfarer E!News.

Fælles forældremyndighed
Parret har tidligere fortalt, at de begge ønsker at være en del af opdragelsen af deres tre børn. Og det tyder på, at Hollywood-parret stadig deler den tankegang.

Ifølge det amerikanske medie E!News har Ben og Jennifer nemlig søgt om en at få fælles forældremyndighed over børnene og det, at papirerne blev sendt ind samlet tyder på, at de to stadig kan enes og har et godt forhold til hinanden på trods af, at de ikke længere er sammen.

Ben Affleck har også tidligere fortalt E!News, at han synes Jennifer er en superheltemor.

- Hun er en fantastisk mor. Og jeg er virkelig heldig at have hende som partner og co-forælder til de her børn. Vi gør vores bedste, vi sætter dem først. Det er det, vi gør, fortalte skuespilleren sidste år.

Sammen har de to skuespillere børnene Violet, Seraphina og Samuel.
Sammen har de to skuespillere børnene Violet, Seraphina og Samuel.

Skuespiller-parret har sammen tre børn, Violet (11), Seraphina (8) og Samuel (5).

Ifølge TMZ er parret lige nu i gang med at finde ud af et økonomisk forlig, og deres skilsmisse skulle blive endegyldig inden for de næste seks måneder.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere