Endnu en tidligere Bond-babe er død

Nadja Regin fik sit gennembrud som Bond-babe i 1960'erne, hvor hun spillede sammen med Sean Connery

Nadja Regin blev 87 år. Foto: Shutterstock
Nadja Regin blev 87 år. Foto: Shutterstock

Den tidligere Bondbabe Nadja Regin fra 'Goldfinger' og 'From Russia with Love' er død. Hun blev 87 år gammel.

Det oplyser EON Productions på den officielle James Bond-Twitter.

- Vi er meget ked af at fortælle, at Nadja Regin er gået væk i en alder af 87 år.

- Vores tanker er hos hendes familie og venner i denne triste tid, skriver filmvirksomheden på Twitter.

Den serbiskfødte skuespillerinde fik sit gennembrud som Bond-babe i 1960'erne, hvor hun spillede sammen med Sean Connery som agent 007.

Hun har tidligere sagt, at hun var flov i begyndelse over at blive associeret med sin rolle i James Bond, fordi den ifølge hende var 'meget lille'.

- Men da dronningen fik en lille rolle i en James Bond-film (Skyfall fra 2012, red.), tænkte jeg, at hvis det er godt nok for hendes majestæt, burde jeg ikke være flov, sagde Nadja Regin i et interview i 2017 ifølge Daily Mail.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hun har spillet med i dusinvis af britiske film og tv-serier, heriblandt 'The Benny Hill Show' og 'The Avengers', og hun indledte sin karriere i sit hjemland, mens hun stadig var studerende. Hun læste på Akademiet for Dramaturgi i Beograd.

I forlængelse med Nadja Regins skuespilskarriere vendte hun sin opmærksomhed mod filmmanuskripter i 1970'erne.

Her læste og udvalgte hun manuskripter til filmselskaber som 'Hammer Films'.

I 1980'erne grundlagde hun desuden sin egen publikationsvirksomhed med sin søster og brugte meget af sit liv på at skrive.

Se også: Bond-babe er død

Det er ikke mere end en uge siden, at endnu en tidligere Bond-babe gik bort.

Skuespillerinden Tania Mallet døde som 77-årig.

Roger Moore havde med syv roller rekorden for James Bond-optrædener. AP Photo Kendte Roger Moore: Han var damernes ven, men fik bank af flere koner

Tania Mallet døde i sidste uge. Foto: Fra Goldfinger
Tania Mallet døde i sidste uge. Foto: Fra Goldfinger
 

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere