Får hug for sin arrogance: - Tonedøvt billede!

Den amerikansk-colombianske skuespiller Sofia Vergara får hug for to billeder, inden orkanen Dorian rammer Florida. Kritikerne kalder hende arrogant

Selv Donald Trump tager stormen alvorligt - han kalder den blandt andet et monster. Video: Reuters.

En altødelæggende orkan har i disse dage kurs mod Florida, og det har fået tusindvis af amerikanere til at frygte dens hærgen, når den rammer mandag eller tirsdag.

Nyheden er også nået frem til skuespillerinden, der har lagt følgende to billeder op på Instagram.

Vis dette opslag på Instagram

Esperando a Dorian

Et opslag delt af Sofia Vergara (@sofiavergara) den

Vis dette opslag på Instagram

Bye bye Dorian!!

Et opslag delt af Sofia Vergara (@sofiavergara) den

Men det er ikke faldet i god jord hos alle. Flere brugere er rasende og kalder blandt andet stjernen for tonedøv, ligesom hun bliver beskyldt for at være arrogant.

- De riges ufølsomhed og arrogance ophører aldrig. Jeg er glad for, at hendes fans påpeger det, skriver en bruger, mens en anden fan skriver, at det bestemt ikke er sjovt med et billede af drinks, når en så voldsom orkan er på vej.

Sofia Vergara er blandt andet kendt for sin rolle i succes-serien Modern Family.

Sofia Vergara til Oscas-festen i 2016. Foto: AP
Sofia Vergara til Oscas-festen i 2016. Foto: AP
 

Også det danske Udenrigsministerium har på Twitter advaret danskere i området om at følge udviklingen nøje frem mod 1. september, hvor Dorian rammer.

Katastrofalt
Natten til fredag blev Dorian opgraderet til en kategori 2-orkan, men amerikanske meteorologer forventer, at det bliver en kategori 4-orkan, som går i land langs Floridas kyster søndag.

- Det bliver en stor, slem og voldsom storm. Hvor end den rammer, bliver det med katastrofale ødelæggelser, siger meteorolog Bill Karins til NBC News.

FAKTA: Bliv klogere på orkaners styrke

Der findes fem niveauer på den såkaldte Saffir-Simpson-skala:

* Kategori 1 har vindhastigheder på 32,5-42,4 meter i sekundet.

* Kategori 2 har vindhastigheder på 42,5-48,9 meter i sekundet.

* Kategori 3 har vindhastigheder på 50,0-57,9 meter i sekundet. Alle orkaner fra kategori 3 og opefter har vindhastigheder, der betegnes som ekstremt farlige for områderne, som de passerer.

* Kategori 4 har vindhastigheder på 58,0-68,9 meter i sekundet.

* Kategori 5 har vindhastigheder på over 69,0 meter i sekundet. Orkaner af denne styrke forekommer sjældent, og der er tale om en yderst voldsom orkan.

Ritzau

Et absolut monster
I delstaten Georgia har guvernør Brian Kemp torsdag erklæret undtagelsestilstand forud for orkanens ankomst.

Alt imens har præsident Trump aflyst sit statsbesøg i Polen for at blive i Washington, så han er 'klar til at handle', når orkanen går i land.

- Den kan blive et absolut monster, siger præsidenten torsdag i en video på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...


Tomme hylder
Mens myndighederne forbereder sig på orkanen ved at lukke lufthavne og flybaser, gør borgere i Florida sig ligeledes klar til to dages orkan-hærgen.

Derfor kan man fredag flere steder i delstaten se lange køer ved benzintanke og tomme hylder i supermarkederne. Billeder viser, hvordan folk kommer ud til deres biler med massevis af fyldte vanddunke.

David Sanchez oplevede for to år siden orkanen Irma, som også ramte Florida. Derfor holder han fredag i kø ved den lokale tankstation i Fort Meyers.

- Vi var efterladt med ingen elektricitet for næsten 13 dage, så denne gang vil jeg være forberedt, siger han til NBC News. 

I 1992 ramte orkanen Andrew Florida. Den efterlod 44 omkomne mennesker og skader for flere hundrede millioner kroner.

 

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere