Færdig efter vilde sex-anklager

Kevin Tsujihara er færdig som chef hos Warner Bros. efter voldsomme anklager

Flere har beskyldt Kevin Tsujihara for at tilbyde roller i bytte for sex. Foto: AP
Flere har beskyldt Kevin Tsujihara for at tilbyde roller i bytte for sex. Foto: AP

Kevin Tsujihara, der er chef hos filmselskabet Warner Bros., er trådt tilbage fra sin stilling efter flere anklager om, at han skulle have tilbudt skuespillere roller i bytte for sex.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

'Det er i de bedste interesser for WarnerMedia, Warner Bros., vores ansatte og vores partnere, at Kevin træder tilbage fra sin stilling som chef og CEO for Warner Bros. Kevin har bidraget positivt til firmaets succes i de sidste 25 år, og for det er vi ham taknemmelige. Kevin anerkender, at hans fejl er uforenelige med de forventninger, firmaet har til lederskab, og at det kan have indflydelse på firmaets ekspansion fremadrettet', lyder det i en udtalelse fra John Stankey, der er mediechef hos Warner Bros.

Også Kevin Tsujihara har i en meddelelse til de ansatte hos Warner Bros. ifølge nyhedsbureauet beklaget for sine handlinger.

'Jeg fortryder inderligt, at jeg har lavet fejl i mit personlige liv, som har skabt smerte og forlegenhed hos de mennesker, jeg elsker mest', lyder det fra Tsujihara.

Fie Laursen medvirker i 'Ex on the Beach', der fik premiere i sin anden sæson i går. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Fie efter topløse fotos: Jeg taber mig ikke

'Jeg fortryder også inderligt, at de her personlige handlinger har skabt forlegenhed for firmaet og alle jer (hans kolleger, red.)'.

Sagen begyndte at rulle, efter et amerikansk medie lækkede en korrespondance mellem Charlotte Kirk og Warner Bros.-chefen. Foto: AP
Sagen begyndte at rulle, efter et amerikansk medie lækkede en korrespondance mellem Charlotte Kirk og Warner Bros.-chefen. Foto: AP
 

Tilbød roller for sex
Sagen begyndte at rulle, da mediet Hollywood Reporter bragte en historie, hvori der fremgik sms-beskeder mellem Tsujihara og den britiske skuespillerinde Charlotte Kirk fra 2013.

I beskederne fremgår det ifølge AP, at de to havde en relation, og at Tsujihara lovede skuespillerinden at introducere hende for indflydelsesrige instruktører og komme i betragtning til roller i film og tv-serier, hvis hun kvitterede med sex.

Kirk har medvirket i 'How to Be Single' i 2016 og 'Ocean's 8' i 2018. Begge film af Warner Bros. Hun har selv benægtet, at Tsujihara har opført sig upassende over for hende.

- Hr. Tsujihara har aldrig lovet mig noget, fortalte Kirk i forbindelse med anklagerne.

Warner Bros. oplyser, at de stadig undersøger anklagerne mod den nu tidligere Warner Bros.-chef.

67 kommentarer
Vis kommentarer