Fans AMOK over billede: 'En meget dejlig lur'

Skuespilleren bag Emma Geller fra 'Friends' har fået fans til at gå amok over sit seneste billede på Instagram

Foto: NBC
Foto: NBC

Måske var du en af dem, der kom ind i det nye år på sofaen med din yndlingsserie - og måske var den serie den populære 'Friends', der fyldte tv-skærmen.

Det var der i hvert fald en del fans af serien, der gjorde. De valgte nemlig at se afsnit fire fra sæson 10, hvor Chandler taler til et kamera, Ross har med.

'Hej Emma. Det er året 2020. Har du stadig en god lur?', lyder det fra skuespilleren, der i afsnittet er irriteret over, at han skal være til Emmas et-års fødselsdag og ikke er på hotel med sin kone, Monica.

Og eftersom året nu hedder 2020, har skuespilleren bag Emma, Noelle Sheldon, valgt at smide et billede på Instagram for at svare på spørgsmålet for snart 19 år siden.

'Lige vågnet fra den bedste lur nogensinde. Godt nytår!', skriver hun til et billede, hvor hun sidder med kaffekop fra det ikoniske Central Perk, og den unge kvinde har også photoshoppet sig selv ind på en baggrund, så ser ud, som om hun er på caféen.

Hendes tvillingesøster, Cali, der også spillede Emma Geller i serien, har også kommenteret billedet.

'Endelig', lyder det kort og kontant fra søsteren.

Fans af serien har allerede skrevet flere tusind kommentarer til billedet og liket derudad.

De to piger spiller stadig skuespil en gang imellem, men det er ikke mange roller, man har set tvillingerne i siden 'Friends', der sluttede i 2004.

Vis dette opslag på Instagram

The one where it all began.... #friends25

Et opslag delt af cali (@cali.sheldon) den

96 kommentarer
Vis kommentarer