Fans går amok over popstjerne: Sådan har du aldrig set hende før

Kesha viser sig frem helt uden makeup, og hendes følgere elsker det

Nu bliver Kesha hyldet for et helt bestemt billede. Foto: Ritzau Scanbpix
Nu bliver Kesha hyldet for et helt bestemt billede. Foto: Ritzau Scanbpix

Den amerikanske sangerinde Kesha, der blandt andet er kendt for hits som 'Tik Tok', 'Timber' og 'We R Who We R', smider alt sin makeup på et nyt billede.

Det har fået hendes mange følgere på Instagram til at gå amok.

Kesha er nemlig kendt for sin ofte meget dramatiske og voldsomme makeup, når hun viser sig i offentligheden og optræder rundt omkring i verden.

Men bag alt makeuppen gemmer der sig de smukkeste fregner. Dem har hendes fans dog aldrig fået lov til at se. Før nu. Se blot her:

Til billedet har Kesha delt en meget ærlig tekst.

'Dette år er mit nytårsforsæt at elske mig selv. Bare som jeg er. Helt fucked up og uperfekt og alt det andet. Og lade fregnerne leeeeeve', skriver hun til billedet.

Se også: Superstjerne indrømmer: Havde affære med kendt kollega

Positiv feedback
Under billederne af det fregnede ansigt strømmer det ind med roser til den amerikanske sangerinde.

'Wow. Du ligner en helt anden person. Jeg anede ikke, at du havde fregner', skriver en kvindelig følger.

'Dig og dine fregner er så smukke. På mange flere måder end psykisk', tilføjer en anden, mens en tredje siger:

'Wow. Du er såååååå meget flottere. Jeg elsker dine fregner. Det er den rigtige dig. Held og lykke, og Gud velsigne dig'.

Se også: Vild forvandling: Kan du genkende denne tv-kendis?

Kesha har tidligere fortalt åbent om, at hun både har kæmpet med en spiseforstyrrelse og en depression, og at det ad flere omgange har påvirket hendes karriere.

'Jeg har i et stykke tid kæmpet med både en spiseforstyrrelse og en depression. Min karriere er på nuværende tidspunkt et mærkeligt sted, og nogle dage føles det som om, at jeg kæmper en uovervindelig kamp, men jeg har besluttet at tage mit liv tilbage. Min frihed. Min glæde. Min stemme. Min værdighed. Jeg vil ikke bare være stille og gemme mig. I dag vil jeg sige 'fuck det' og leve. I dag er jeg glad for mit valg, og jeg er glad og rolig og et godt gammelt fuck jer til jer, der gerne vil hate på min krop', lød det fra sangerinden på hendes Instagram.

Kesha på scenen - med makeup. Foto: AP
Kesha på scenen - med makeup. Foto: AP
 

Spiseforstyrrelse og depression er dog ikke det eneste, Kesha har kæmpet med.

I 2014 kom det frem, at hun havde indledt en retssag mod sin tidligere producer Dr. Luke. Hun hævdede, at han blandt andet havde begået seksuelle overgreb mod hende.

Türker Alici er blevet en del større. Danske kendte - 20. aug. 2018 - kl. 11:30 Se billederne: Dansk kendis i vild forvandling

Retssagen var også årsag til, at sangerinden ville løsrives fra sin kontrakt med musikselskabet Sony. I 2016 afslog retten i New York dog, at Kesha kunne blive fri fra sin kontrakt.

Da Kesha fik sit gennembrud, bar hun ofte markant makeup. Foto: AP
Da Kesha fik sit gennembrud, bar hun ofte markant makeup. Foto: AP
 

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere