Fans går fuldstændig AMOK over dette billede

Courtney Cox vælter internettet med et nyt billede

Dette billede får fans verden over til at gå amok. Privatfoto
Dette billede får fans verden over til at gå amok. Privatfoto

Et billede, som er blevet delt af 'Friends'-stjernen Courtney Cox, der spillede rollen som Monica i selvsamme serie, får lige nu internettet til at gløde.

På billedet, som Cox har delt på sin Instagram-profil, ser man 'Friends'-stjernen sammen med sin tv-ægtefælle, Matthew Perry, der spillede Chandler, efter de har været ude og spise frokost sammen.

'Gæt hvem jeg har været ude at spise frokost med i dag. JEG VED DET... Kunne jeg være mere glad?', skriver hun på engelsk og henviser derved til to af de kendte fraser fra deres karakterer i 'Friends', som du kan læse i sin originale form herunder:

Billedet har på få timer fået flere millioner reaktioner, mens det i skrivende stund er blevet kommenteret tusindvis af gange.

Se også: Fans går AMOK over dette billede

Blandt kommentarerne er flere af Courtney Cox og Matthew Perrys kolleger fra 'Friends'.

'Heldig, heldig', skriver Lisa Kudrow, der er kendt for rollen Phoebe Buffay, mens Jennifer Aniston også har været ved tasterne:

'MATTY. Jeg elsker jer to', skriver hun efterfulgt af en masse hjerter.

I alt blev der sendt ti sæsoner af den populære serie fordelt på 236 afsnit. Foto: Ritzau Scanpix
I alt blev der sendt ti sæsoner af den populære serie fordelt på 236 afsnit. Foto: Ritzau Scanpix

Billedet har også fået en lang række fans til at falde i svime.

'Hr. og fru Bing ser flottere ud end nogensinde', skriver en.

'Jeg græder. Jeg er så glad', skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

'Jeg elsker dem så meget, at det gør ondt i mit hjerte.'

Ingen reunion
Det er ikke første gang, at en af stjernerne fra 'Friends' vælter internettet. I sidste måned gjorde Jennifer Aniston det samme, da hun kom på Instagram for første gang.

Her delte hun en selfie af alle 'Friends'-stjernerne, der var samlet - det første af sin slags nogensinde. Også det billede fik millioner af likes og kommentarer.

Billederne er blevet delt i forbindelse med, at 'Friends'-serien i øjeblikket fejrer 25-års jubilæum.

De mange billeder har fået fans verden over til at spekulere i, om der er en reunion under opsejling, men i et interview med SiriusXM Radio har Jennifer Aniston for nylig afkræftet, at det kommer til at ske.

Se også: 'Friends'-stjerner fanget i flydrama

- Jeg tror virkelig ... Vi ville elske det. Men vi har en idé om, at hvis der bliver lavet en 'reeboot' af showet, så vil det ikke blive i nærheden af at være så godt, som det var dengang. Det ville ødelægge det, sagde hun i interviewet.

Dermed må Jennifer Aniston endnu en gang skuffe de millioner af 'Friends'-fans verden over, der i mange år har håbet at få endnu flere afsnit med de bedste venner.

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere