Fans undrer sig: Hvad sker der for den talje?

Kim Kardashians ualmindeligt tynde talje får kritik. Nu står hendes træner frem og forsvarer hende

Kim Kardashians ultra-tynde talje får folk til at undre sig. Video: AP/Bang Showbiz

Få kan skabe røre ved sin blotte tilstedeværelse som den amerikanske superstjerne Kim Kardashian.

Og natten til tirsdag var den gal igen.

Her dukkede den barmfagre realitystjerne op ved det årlige Met Gala i en utroligt tætsiddende kjole fra Thierry Mugler, der med små krystaller skule give indtrykket af vanddråber, som var hun netop trådt op af havet.

Bar hud slår aldrig fejl, hvis man vil have opmærksomhed. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 7. maj. 2019 - kl. 08:10 Se verdens vildeste kjoler: Lady Gaga smed sin

Men trods et imponerende kjolevalg er det Kim Kardashians talje, der i stedet har stjålet fokus, og fans undrer sig over, hvad hulen der er sket.

'Hvor tilbragte Kim Kardashians indre organer aftenen under Met Gala? For jeg kan umuligt regne ud, hvordan de rent anatomisk kan være inde i den tynde talje,' skriver én på Twitter, mens flere andre er på bølgelængde.

'Jeg ville ønske, at Kim Kardashian ville bruge sin platform til at tale ting op som kropspositivitet, men hun bliver ved at gøre sin talje urealistisk tynd, og sin røv urealistisk stor. Det er frastødende og ulækkert, og hvorfor gøre det? Alt det lort folk med penge gør,' skriver en anden.

Andre stiller spørgsmålstegn ved, om taljen overhovedet er ægte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Timeglasfigur så det batter. Foto: Ritzau Scanpix
Timeglasfigur så det batter. Foto: Ritzau Scanpix

Knokler r... ud af bukserne
Det har højst usædvanligt fået Kim Kardashians personlige træner, Melissa Alcantara, på banen.

På Instagram forsvarer hun i sin 'story' sin berømte klient.

'For at gøre det krystalklart. 1. Denne kjole er korsetteret, men 2. Kim træner røven ud af bukserne seks dage i fucking ugen. Hun står fucking tidligt op og er dedikeret,' indleder den personlige træner og fortsætter.

Se også: Kim Kardashian lagt for had: - Ulækkert!

'3. Jeg banede vejen for hende, men hun gjorde arbejdet. Og vigtigst af alt, jeg giver ikke en skid for jeres meninger om hendes krop. Om I tror, den er falsk eller ej. Jeg ser hende hver morgen. Jeg ser hende træne, jeg ser hende svede, og jeg ser det arbejde, hun gør uden for træningscentret, og dét er imponerende.'

Kim Kardashian havde taget sin ægtefælle, Kanye West, med sig. Foto: Ritzau Scanpix
Kim Kardashian havde taget sin ægtefælle, Kanye West, med sig. Foto: Ritzau Scanpix

I modvind
Det er ikke længe siden, at Kim Kardashian kom i modvind, fordi hun poserede med en elefant, der havde en mand på ryggen.

Selvom billedet umiddelbart fremstod utroligt idyllisk, faldt det alligevel hundredvis af Kim Kardashians følgere for brystet.

'Ulækkert. Intet rigtigt fristed ville tillade, at der blev redet på elefanter på grund af den ondskab, der er involveret. Lav noget research', skrev en henvendt til Kim Kardashian.

'Folk rider ikke på elefanter på fristeder. Lad være med at sprede uvidenhed', skrev en anden.

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere