Fans undrer sig: Nu bryder han tavsheden

Nu taler Jason Priestley efter Luke Perrys død

Luke Perry og Jason Priestley spillede sammen i hitserien 'Beverly Hills 9020'. Se højdepunkter fra Luke Perrys karriere her. Video: Hollywood Reporter

Mange fans var efterhånden begyndt at undre sig over, hvorfor Jason Priestley, der spillede den charmerende Brandon i 'Beverly Hills 9020', som en af de eneste af Luke Perrys kolleger ikke har givet lyd fra sig i forbindelse med skuespillerens alt for tidlige død forleden.

Men nu tager Jason Priestley bladet fra munden.

Det sker på Instagram, hvor han har delt en række rørende mindeord til sin kollega og ven.

I opslaget forsikrer han seernes fans om, at der er en særdeles god grund til, at han ikke har givet lyd fra sig før nu. Han har nemlig været så berørt af dødsfaldet, at han ikke har kunnet finde ord.

'Det har taget mig et par dage at finde ud af, hvordan jeg skal skrive det her. Min kære ven gennem 29 år Luke Perry var en af de virkelig specielle personer, som virkelig bekymrede sig om andre mennesker. Luke var ikke bare en stjerne, han var et fantastisk skinnende lys, som blev ødelagt alt for tidligt. Og det er derfor, at jeg, og så mange andre mennesker, er i så meget smerte i dag', skriver skuespilleren på Instagram.

'Hvis du har været så heldig at kende Luke, eller har krydset hans vej, ved jeg, at du også er ked af det i dag. Lyset, som skinnede dobbelt så skarpt, brænder kun halvt så længe. Du brændte, åh så klart Luke. Godnat, søde prins', fortsætter han.

Luke Perry, Jason Priestley og Ian Ziering, da de medvirkede i 'Berverly Hills 90210'. Foto: Snap
Luke Perry, Jason Priestley og Ian Ziering, da de medvirkede i 'Berverly Hills 90210'. Foto: Snap
 

Luke Perry døde mandag aften dansk tid. Han blev kun 52 år. Foto: REX Intl. kendte - 6. mar. 2019 - kl. 21:59 Nu taler Luke Perrys søn

Allerede savnet
Andre stjerner fra serien, der er set af millioner af mennesker verden over, reagerede allerede mandag på nyheden om, at Luke Perry er gået bort.

'Kære Luke. Jeg vil for altid svælge i de kærlige minder, vi har delt over de sidste 30 år. Må din rejse fremover beriges af de storslåede sjæle, der er afgået før dig. Præcis som du har gjort for dem, du efterlader. Gud, giv ham en plads tæt på dig. Han fortjener det', lyder det i et opslag fra Ian Ziering, der spillede Steve Sanders.

Christine Elise McCarthy, der er kendt som den flamboyante Emily Valentine i serien, har også kommenteret dødsfaldet.

'Med det tungeste hjerte er jeg lammet og ødelagt over at skulle meddele, at Luke er død. Jeg er stadig i chok, og jeg har ingen ord ud over at sige, at han var en virkelig gentleman. Han vil blive sørget over og savnet af alle, der kendte ham og af de millioner, der elsker ham. RIP, kære Luke. Din tid her var alt for kort,' skriver hun.

Også skuespillerinden Shannen Doherty, der spillede Brenda og ad flere omgange var kæreste med Luke Perrys karakter Dylan McKay i den ikoniske 90'er-serie, har kommenteret dødsfaldet på de sociale medier.

Luke Perry døde mandag aften dansk tid. Han blev kun 52 år. Foto: REX Intl. kendte - 5. mar. 2019 - kl. 22:00 Efter tidligt dødsfald: Nu fortæller Luke Perrys datter om sin far

'I går morges fik jeg et opkald, som ødelagde mig. Jeg kæmper med tabet, og jeg har kæmpet med mine tanker. Men, mine tanker går ud til hans familie og venner, der var velsignede med hans lys i deres (og mit) liv. Det er umuligt at rumme det her lige nu', skriver hun.

Død efter slagtilfælde
Efter få dages indlæggelse på et hospital i Burbank, Californien døde Luke Perry mandag aften dansk tid i en alder af bare 52 år.

Den kendte 'Beverly Hills 90210'-stjerne blev indlagt i sidste uge efter et slagtilfælde og efterfølgende lagt i kunstigt koma.

Luke Perry er mest kendt for sin medvirken i 'Beverly Hills 90210', men for nylig har han også været aktuel i Netflix-serien 'Riverdale'.

Luke Perry blev 52 år. Foto: Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 5. mar. 2019 - kl. 14:20 Dansk fan i chok: Det er dybt tragisk

13 kommentarer
Vis kommentarer