Fejrer fødselsdag med bikini-video

'Venner'-stjernen Courteney Cox fylder 56 år og fejrer det med en video af sig selv i bikini

Det er ikke til at se på skuespiller Courteney Cox, at hun netop er fyldt 56 år. Foto: Rob Latour/Shutterstock
Det er ikke til at se på skuespiller Courteney Cox, at hun netop er fyldt 56 år. Foto: Rob Latour/Shutterstock

Courteney Cox, som er kendt for sin rolle som Monica Geller i tv-serien 'Venner', springer ind i et nyt år iført en sort bikini.

I anledning af sin 56-års fødselsdag har tv-stjernen delt en video af sig selv, der i slowmotion springer på hovedet i vandet, med teksten:

'Yndefuldt dykkende ind i det næste år'.

Hun tilføjer dog et selvironisk #oaf, som betyder en klodset eller akavet person, og hun klarer da heller ikke springet helt så yndefuldt, som teksten ellers antyder.

Vis dette opslag på Instagram

Gracefully diving into this next year... #oaf

Et opslag delt af Courteney Cox (@courteneycoxofficial) den

Trods springets lettere kiksede slutning er Cox' over 9,6 millioner følgere på Instagram begejstrede for den humoristiske fødselsdagshilsen.

'Hvad er hemmeligheden bag, at du ser så smuk ud?, spørger en, mens en anden skriver:

'56 og du ser stadig fantastisk ud!Tillykke med fødselsdagen Courteney!'.

Se også: Så lidt har de seks 'Venner' set hinanden siden serien

Courteney Cox i bikini er ikke et helt uvant syn. Her er skuespilleren fotograferet i 2017. Foto: Ritzau Scanpix
Courteney Cox i bikini er ikke et helt uvant syn. Her er skuespilleren fotograferet i 2017. Foto: Ritzau Scanpix

Også den ligeledes 56-årige kollega fra 'Venner' Lisa Kudrow, som spillede Phoebe Buffay, ønsker Courteney Cox tillykke med dagen.

I en lykønskning på sin Instagram-profil kalder Lisa Kudrow hende sin 'geniale, generøse, pragtfulde, jordbundne, dejlige, gode VEN' med tydelig henvisning til tv-serien og slutter af med et 'jeg elsker dig'.

Se også: Gør det igen: Får internettet til at eksplodere

Fans af tv-serien kan inden længe se frem til en genforening mellem de seks elskede karakterer Monica, Phoebe, Rachel, Joey, Chandler og Ross.

I februar blev det annonceret, at producenterne bag 'Venner' arbejder på at stable et nyt afsnit på benene, som dog er udskudt på grund af coronavirus.

Foruden de seks venner huskes serien også for de mange elskede (og forhadte) biroller som for eksempel Gunther og Janice, som du kan læse mere om her (+).

'Friends' - (1994 - 2004)

- 'Friends' - på dansk 'Venner' er en amerikansk sitcom, der er en af tv-historiens mest succesfulde.

- Serien havde premiere 22. september 1994. Sidste afsnit blev sendt 6. maj 2004 i USA.

- De 236 afsnit er fordelt på 10 sæsoner som alle blev vist på NBC.

- I Danmark blev 'Venner' sendt på TV2 og TV2 Zulu.

- Serien handler om seks venner i tyverne - senere i trediverne - tre kvinder og tre mænd, der bor på Manhattan, New York.

- De seks hovedpersoner blev spillet af: Jennifer Aniston (Rachel), Courteney Cox (Monica), Lisa Kudrow (Phoebe), Matt LeBlanc (Joey), Matthew Perry (Chandler) og David Schwimmer (Ross).

38 kommentarer
Vis kommentarer