Fik erstatning på 21 millioner kroner: Nu vil hun have mere

Den 38-årige australske skuespiller kræver nu også sagens omkostninger betalt af den australske ugeblads-koncern Bauer Media

38-årige Rebel Wilson knytter her hånden af glæde over, at der ryger 21 millioner kroner ind på hendes bankbog. (Foto: Ritzau/Scanpix)
38-årige Rebel Wilson knytter her hånden af glæde over, at der ryger 21 millioner kroner ind på hendes bankbog. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Sidste år vandt den 38-årige australske skuespiller Rebel Wilson en erstatningssag mod den australske ugeblads-koncern Bauer Media, hvor hun fik udbetalt det astronomiske beløb på hele 21 millioner kroner, i en sag, hvor hun sagsøgte koncernen for at have skrevet falske og urigtige historier om hende, som Rebel Wilson mente havde skadet hendes karriere som skuespiller. Det var i øvrigt den største erstatning-sum i australsk historie.

Jeg mistede jobs på grund af løgnene
Ugeblads-koncernen havde i historier antydet, at Rebel Wilson både løj omkring sit navn og sin alder  Ifølge Washington Post havde Bauer Media også løjet omkring nogle hallucinationer, som Rebel Wilson skulle have haft i forbindelse med, at hun havde været syg af malaria. Og desuden havde koncernen også løjet omkring hendes forældres job og omkring Rebel Wilsons opvækst.

Rebel Wilson påstod under retssagen, at hun mindst havde mistet to roller som skuepiller på grund af de urigtige historier.

Rebel Wilson blev sur over alle løgne-historierne og så sagsøgte hun ugeblads-koncernen. Det var en rigtig god ide. (Foto: AP)
Rebel Wilson blev sur over alle løgne-historierne og så sagsøgte hun ugeblads-koncernen. Det var en rigtig god ide. (Foto: AP)
 

Kræver 4,7 millioner mere
Nu skriver flere medier heriblandt i heriblandt The Guardian og det australske medie ABC News., at Rebel Wilson kræver endnu flere penge af ugeblads-koncernen. Det kom frem i retten i Melbourne i Australien i sidste uge, hvor filmstjernen Rebel Wilson krævede, at Bauer Media også skal betale sagens omkostninger, der løb helt op på 4,7 millioner kroner. Det drejer sig blandt andet ifølge The Guardian om løn til Rebel Wilsons topadvokat Matthew Collins, der dagligt fik en løn på 47.000 kroner på alle sagens 22 retsdage.

Juryen gav mig ret
Da Wilson i sommeren 2017 fik tilkendt en erstatning på 21 millioner kroner var hun lettet og lykkelig, og sagde følgende til The Guardian:

- Jeg er her for at rense mig selv og mit navn. Det faktum, at juryen enstemmigt besvarede samtlige 40 spørgsmål i forbindelse med sagen i mit favør, beviser, at jeg hele tiden har haft ret i alt, hvad jeg har sagt i forbindelse med den her sag.

- Jeg er et menneske, der har det godt med mig selv, og jeg følte, at den eneste rigtige ting var, at køre en sag mod ugeblads-koncernen og dermed bevise, hvor ækel og smagsløs, deres journalistik er, forklarede Rebel Wilson, der blandt andet er kendt for internationale film som 'Pitch Perfect', 'Brides maids' og 'How to be single'. .

Ugeblads-koncernen Bauer Media udgiver blandt andre ugebladene Woman's Day og Australian Women's Weekly.

Rebel Wilson iført en sort kjole på den røde løber. (Foto: AP)
Rebel Wilson iført en sort kjole på den røde løber. (Foto: AP)
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 3 Rebel Wilson blev sur over alle løgne-historierne og så sagsøgte hun ugeblads-koncernen. Det var en rigtig god ide. (Foto: AP)
2 af 3 Rebel Wilson iført en sort kjole på den røde løber. (Foto: AP)
3 af 3 38-årige Rebel Wilson knytter her hånden af glæde over, at der ryger 21 millioner kroner ind på hendes bankbog. (Foto: Ritzau/Scanpix)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen