Filmstjerne bandlyses fra Ukraine

Den franske skuespiller Gérard Depardieu er forment adgang og ophold i Ukraine på grund af sin støtte til Rusland

Gérard Depardieu er ikke velkommen i Ukraine. (Privatfoto)
Gérard Depardieu er ikke velkommen i Ukraine. (Privatfoto)

Den franske skuespiller Gérard Depardieu må i de næste fem år ikke rejse ind i Ukraine. Det står klart, efter at Ukraines sikkerhedstjeneste onsdag meddelte, at den 66-årige skuespiller er forment adgang til landet i fem år. Det skriver Reuters.

Olena Hitlyanska, der er talsperson for regeringen, fortæller, at Gérard Depardieu har været under regeringens opsyn over offentlige personer, der efter deres mening krænker Ukraine i forhold til landets konflikt med Rusland.

Den ukrainske kulturminister, Vjatjeslav Kirilenko, fortalte tidligere på måneden, at den franske skuespiller var på en liste over 117 prominente personer i kunst- og underholdningsverden, der 'har talt støttende om krænkelsen af Ukraines territoriale integritet og suverænitet'.

Se også: Minister: Drikfældig fransk skuespiller er en trussel mod Ukraine

Gérard Depardieu, der blandt andet er kendt fra film som 'Green Card' og 'Life of Pi', blev i 2013 garanteret russisk statsborgerskab af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Han har siden forsvaret Ruslands internationale politik i flere interviews.

Uden for det store lærred har Gérard Depardieu gentagne gange været genstand for mediernes opmærksomhed for blandt andet spirituskørsel og sin højlydte kritik af de franske skatter.

Gérard Depardieu skjuler ikke, at han kan lide de våde varer. Her forsyner han sig på den skotske ø Skye. Privatfoto Intl. kendte - 2. dec. 2014 - kl. 20:19 Igen: Filmstjerne fuld og pinlig

26 kommentarer
Vis kommentarer