Fodboldstjerne var gift i 19 år: Men han blev skilt på 25 sekunder

Den britiske fodboldstjerne Jamie Redknapp var i 19 år gift med den tidligere popstjerne Louise fra gruppen 'Eternal' - for nylig blev de skilt med lynets hast

Jamie Redknapp og Louise er her fotograferet sidste år, mens ægteskabet stadig var velfungerende. (Foto: All Over Press)
Jamie Redknapp og Louise er her fotograferet sidste år, mens ægteskabet stadig var velfungerende. (Foto: All Over Press)

Den tidligere fodboldstjerne Jamie Redknapp, der nåede at spille 237 kampe for Liverpool, 48 kampe for Tottenham samt 17 landskampe for England, blev for nylig skilt fra sin kone gennem 19 år, Louise. Hun var i årene fra 1992 til 1995 kendt som et medlem af popgruppen 'Eternal'.

Parret giftede sig den 29. juni 1998 og har i dag sammen to sønner på 13 og 9 år. Ægteskabet varede i 19 år, men selve skilsmissen, der for nylig blev afsluttet som en ren formalitet i et retslokale, tog kun 25 sekunder.

Det skriver flere britiske medier heriblandt Independent.

Her stråler lykken ud af det kendte par Jamie og Louise Redknapp. Nu er ægteskabet slut efter 19 år. (Foto: All Over Press)
Her stråler lykken ud af det kendte par Jamie og Louise Redknapp. Nu er ægteskabet slut efter 19 år. (Foto: All Over Press)
 

Urimelig opførsel
Ifølge flere britiske medier er selve skilsmissepapirerne også blevet gjort hemmelige for offentligheden, selv om den slags dokumenter ofte er tilgængelige for pressen. De britiske medier skriver, at det er en dommer, der har blokeret for aktindsigt i parrets skilsmisse.

Det var i øvrigt Louise, der ønskede at blive skilt fra sin ægtemand gennem 19 år. Grunden til skilsmissen er blevet omtalt som 'urimelig opførsel' fra Jamie Redknapps side. Men flere detaljer omkring årsagen til skilsmissen er ikke sluppet ud.

Den i dag 44-årige Jamie Redknapp arbejder stadig med fodbold. Han er nemlig ansat som fodboldekspert hos Sky Sports. Jamie Redknapp er i øvrigt søn af den kendte fodbold-manager, 70-årige Harry Redknapp.

Jamie og Louise. (Foto: All Over Press)
Jamie og Louise. (Foto: All Over Press)
 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 3 Her stråler lykken ud af det kendte par Jamie og Louise Redknapp. Nu er ægteskabet slut efter 19 år. (Foto: All Over Press)
2 af 3 Jamie og Louise. (Foto: All Over Press)
3 af 3 Jamie Redknapp og Louise er her fotograferet sidste år, mens ægteskabet stadig var velfungerende. (Foto: All Over Press)
18 kommentarer
Vis kommentarer