Formue på 821 millioner kroner: George Michaels testamente offentliggjort

I nyligt offentliggjorte retsdokumenter er det kommet frem, at Wham!-forsangerens to ekskærester må se langt efter dele af hans astronomiske formue

George Michaels to ekskærester, Kenny Goss og Fadi Fawaz, er ikke blevet nævnt i megastjernens testamente. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
George Michaels to ekskærester, Kenny Goss og Fadi Fawaz, er ikke blevet nævnt i megastjernens testamente. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Hvis George Michaels ekskærester, Kenny Goss og Fadi Fawaz, forventede, at de ville arve dele af megastjernens formue på astronomiske 821 millioner kroner, kan de godt tro om igen.

Det står nu klart, efter Wham!-forsangerens testamente via retsdokumenter er kommet frem i offentlighedens lys. Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt Evening Standard og The Sun.

Istedet går hovedparten af formuen til hans to søstre, Melania og Yioda, som hver blandt andet vil arve et af Michaels huse i London, og hans far, Kyriacos, som vil arve den hestegård, hvor Michael selv boede i en årrække.

Michael var kærester med den amerikanske galleriejer Kenny Goss i godt 15 år, hvorpå han on-off-datede frisøren Fadi Fawaz indtil sin død, men det har altså ikke kastet så meget som en rød reje af sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

George Michael og Kenny Goss var kærester i 15 år. Foto: RAMEY PHOTO AGENCY
George Michael og Kenny Goss var kærester i 15 år. Foto: RAMEY PHOTO AGENCY

Sidstnævnte bor endda endnu i Michaels hus i eksklusive Londons Regent's Park og har siden stjernens død - på trods af flere foranledninger - nægtet at forlade ejendommen for bestandigt.

Han og den anden eks - Goss - kan til gengæld konstatere, at George Michael - ud over familiemedlemmerne - har indskrevet syv venner - heriblandt Wham!-baggrundssangeren Shirlie Kemp og pladeproducenten David Austin - i testamentet, som altså nu hver kan se frem til deres andel af formuen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

George Michaels og Fadi Fawaz datede on-off indtil stjernens død i 2016. Foto: Ritzau Scanpix
George Michaels og Fadi Fawaz datede on-off indtil stjernens død i 2016. Foto: Ritzau Scanpix

Ud over huse, hestegård og kolde kontanter efterlader Michael sig adskillige kunstværker, antikviteter og endda John Lennons klaver, som vil gå til velgørenhed.

Siden Michael døde 25. december 2016 har der floreret stor mystik omkring årsagen. I lang tid lød det, at stjernen døde naturligt, men i sommeren 2018 hævdede Fawaz, at der var tale om selvmord.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere