Forsvarer uskyldigt brystbillede

Candace Cameron Bure - kendt fra tv-serien 'Hænderne Fulde - har vakt opsigt med et billede, flere af hendes fans mener er over stregen

Candace Cameron Bure insisterer på, at der skal være plads til sjov og ballade i et parforhold - også selv om man har været gift i 24 år. Foto: AP
Candace Cameron Bure insisterer på, at der skal være plads til sjov og ballade i et parforhold - også selv om man har været gift i 24 år. Foto: AP

Fredag lagde den amerikanske skuespiller Candace Cameron Bure et billede af sig selv og ægtemanden gennem de seneste 24 år på Instagram.

På billedet står de side om side på en træbro, og hendes mand - ishockeyspilleren Valeri Bure - har en hånd placeret på hendes bryst uden på hendes trøje, mens de begge smiler.

 

Billedet har affødt knap 13.000 kommentarer, og ikke alle er positive.

Flere mener, at det kåde ægtepars opførsel er upassende. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet CNN og today.com

I stedet for at undskylde har Candace i kølvandet på kritikken - der tilsyneladende overvejende stammer fra kristne fans - forsvaret det i utvetydige vendinger.

Holdet fra serien 'Full House', der på dansk fik titlen 'Hænderne Fulde'. Foto: Bob D'Amico
Holdet fra serien 'Full House', der på dansk fik titlen 'Hænderne Fulde'. Foto: Bob D'Amico
 

'Dette er, hvad et sundt og godt ægteskab og parforhold handler om', skriver hun - der selv er erklæret tilhænger af kristne værdier - og tilføjer:

'Til alle de kristne, der stiller spørgsmålstegn ved mit billede af min mands hånd på mit bryst - min ægtemand gennem 24 år - det får mig til at grine, fordi det er min ægtemand. Vi har det utrolig sjovt sammen'.

Parret, der har været gift siden 1996 har tre børn; Natasha på 22, Lev på 20 og Maksim på 18.

Candace Cameron Bure på den røde løber. Foto: Ritzau Scanpix
Candace Cameron Bure på den røde løber. Foto: Ritzau Scanpix
 

Candace Cameron Bure har spillet talrige roller på tv og film, men er specielt kendt for sin rolle D.J. (Donna Jo) Tanner i tv-serien 'Hænderne Fulde', der blev vist fra 1987 til 1995.

Hun er desuden kendt for sin deltagelse i den amerikanske udgave af 'Vild med dans'.